Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner

Smartline Sunpark Garden i Alanya – Tyrkiet

Fra lufthavnen i Antalya til Smartline Sunpark Garden i Alanya er der ca. 2 timers køretid. Det firestjernede hotel er i 2 bygninger med 99 værelser i alt. Yderligere har hotellet minimarked, motionsrum, spaafdeling og 2 pools hvoraf den ene har vandrutschebaner. Der er 1,5 km til Kleopatra stranden og shoppingmuligheder.

Hoteloplevelsen

Lobbyen er lille og kedelig. Vi ankommer kl. 02.30 om natten, og der er kun en person, som står klar til at foretage indtjekninger. Der gik derfor noget tid, før vi kom til, og det var ret kedeligt, da børnene var overtrætte, og kun ønskede at komme i seng. Ekspedienten var dog høflig.

Vi fik en 2-værelses lejlighed ud mod gaden inkl. morgenbuffet. Smartline Sunpark garden tilbød også all inklusive.

Værelset

Efter indcheckningen gik vi mod elevatoren, hvor vi skulle op på 4. etage. Dette gav udsigt til bjerget med borgen og havet. Smuk og vidunderlig udsigt. Bjerget var fyldt med lys hver aften.

Værelset var ganske almindeligt dog lidt lille til en familie på 4 personer, men rengøringen var i top alle ugens 7 dage. Badeværelset er delt op med wc for sig, bruser for sig og håndvask for sig. Faktisk meget lækkert. Lille stue/køkken og pænt stort soveværelse. Roomservice kunne bestilles via telefonen. WiFi-forbindelsen var rigtig god og ganske gratis.

Spaafdelingen

Hotellet havde en spaafdeling og frisør, men vi benyttede ingen af delene denne gang. En sælger gik rundt ved poolen, hvor han ihærdigt forsøgte at sælge diverse skønhedsbehandlinger.

Restaurant

Både til morgen og aften besøgte vi restauranten, der befandt sig ved siden af det ene poolområde. Betjeningen var meget høflig og professionel. Buffeten var ganske almindelig, lidt kedelig og meget det samme. Morgenbuffeten havde mange muligheder som, frugt, yoghurt, forskellige slags æg, diverse morgenmadsprodukter, brød og pandekager. Især frugten var lækker. Aftenbuffeten bød på de samme grønsager hver aften, ingen protein til en vegetar, men masse af kød og søde sager.

Service

Servicen var rigtig god over hele hotellet. Rengøringsdamen var skøn, og snakkede når vi mødte hende, personalet i receptionen var rigtig søde og meget hjælpsomme, og serveringspersonalet i restauranten var både venlige og effektive. Desuden tilbød hotellet gratis minibus til Kleopatra stranden og shoppinggaderne flere gange om dagen. Faktisk vil jeg sige, at både servicen og rengøringen over hele hotellet var i top.

Adresse

Kadipasa Mah. Odabasi Sok. No:30, Alanya 07400 – Tyrkiet

Smartline Sunpark Garden i Alanya – Tyrkiet ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er her nogen? af Lotte Elmann Wegner