Træningsplan for juni

I bjørnens kløer af Peter Mogensen

Jeg er fan af politiske krimier. De har altid et utroligt interessant perspektiv, og jeg kan sjældent regne slutningen ud på dem, hvilke bare gør historierne endnu bedre. Denne forfatter er tidligere topembedsmand, og filmrettighederne til bogen er allerede blevet solgt. Det kan da kun blive god læsning.

Henrik Foss er tidligere jægersoldat, og har været udstationeret i Rusland, hvor han fik skudt sit ene øje ud i kamp mod fjenden. Han er nu politiker på Christiansborg, og har valgt at gå ind i politik, fordi han vil gøre verden til et bedre sted at være.

Inden for få uger skal Danmark og resten af verden tage stilling til, om Tjetjenien skal have sin selvstændighed fra Rusland, og store magter er sat i spil. Pludseligt ud af det blå bliver Foss udsat for massiv afpresning, da hans familie bliver kidnappet.

Russerne ligger pres på Foss, og der viser sig at være en sand psykopat, der står i spidsen. Han er hele tiden et skridt foran, hvilket tyder på, at der er en muldvarp på Borgen. Foss undres over, hvorfor han er den udvalgte, men snart skal han finde ud af, at det ikke kun handler om magt, men også personligt hævn.

Læser du krimier, kan du roligt føje denne til din to-read-liste. Den får min varmeste anbefaling. Det var en yderst interessant fortælling om at være politiker på Christiansborg, men også om at være forhenværende jægersoldat og far, og hvor galt det kan gå, når de tre kasketter bliver blandet sammen.

Jeg ved godt, at det er en fiktiv krimi, men i det forfatteren refererer til rigtige politikere, og det hele er meget realistisk, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er en snert af sandhed i historien. Ikke at hele historie har fundet sted, men at noget lignende er sandt?

Jeg kunne virkelig godt lide at Foss tog sagen i egen hånd, da han ikke stolede på nogen, og at han som tidligere jægersoldat havde baggrunden til at gøre det. Men også da rette mand meldte sig til at hjælpe ham, at han tog imod den hjælp, og ikke var for stolt. Jeg blev frygteligt irriteret over statsministerens mangel på handling, da det så aller værst ud for Foss. Irriteret over hans manglende medmenneskelighed overfor Foss og børnene, men at han i stedet for gik mere op i udfaldet af sagen om Tjetjenien og forholdet til USA.

Bogen var vanvittig godt skrevet og så spændende. Jeg slugte den hurtigt, og den tog pusten fra mig. Det var en vild, brutal og hjerteskærende historie. På sin vis var historien så langt fra noget, jeg har svært ved at tro på kan ske, og på den anden side ved jeg jo, at det desværre kan ske, selvom jeg ikke selv ser det.

I bjørnens kløer af Peter Mogensen fra Turbine ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsplan for juni