Løbeture

Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz

Fantastisk serie. Jeg elsker Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, og jeg kan ikke vente, til at jeg er tilbage i Sverige sammen med dem. Jeg glæder mig til gensynet, og til at læse hvordan det går dem. De er et fantastisk makkerpar, og man kan kun elske dem begge. Bogen er nummer 5 i Millenniumserien.

img_1594-1

Lisbeth Salander sidder i fængsel. Hun holder sig for sig selv, og gider ikke blandes ind i konflikterne, mellem de andre fanger. Mafiabossen Benito styrer kvindefængslet, og er især ude efter en ung kvinde fra Bangladesh. Lisbeth kan ikke ignorere det mere, og gør klar til kamp. Det betyder så, at hun nu både indenfor og udenfor fængslet vil blive jagtet, da Benito har kontakter over alt.

Efter et besøg af Holger Palmgren vil Lisbeth gøre hvad som helst for at låne en PC med internetadgang. Holger er nemlig kommet i besiddelse af dokumenter med nye oplysninger om hendes barndom. Lisbeths aktion går straks igang, og hun får som altid hjælp af Michael Blomkvist.

De kommer på sporet af en hemmelig myndighed ved navn ‘Registret’, som bruger tvillinger med høj intelligens i et eksperiment. Flere hemmeligheder om Lisbeths barndom med statslige overgreb og magtmisbrug kommer igen for dagens lys.

Endelig får vi også en forklaring på, hvad Lisbeths dragetatovering betyder, og hvordan den beskytter hende.

img_1596

Hæsblæsende krimi med groteske detajler. Som sidst synes jeg, at Lagercrantz har fanget tråden igen, og fortsætter derudad med samme fart, entusiasme og vildskab. Siderne vender sig selv, og jeg er rigtig godt underholdt hele vejen.

Jeg er vild med Lisbeth. Hun er så kold og kølig på en ret cool måde, og jeg er imponeret over hendes styrke og teknik, på trods af sin spinkle krop. Jeg nyder at læse om hendes intelligens, hvor dygtig hun er til matematikken, og hvor vildt hun styrer computeren sammen med de andre i hackermiljøet. Og så glædes jeg over, at Lisbeth begynder at få samlet brikkerne over sin barndom, selvom de på ingen måde er gode.

Tvillingehistorien er utrolig spændende. Tænk at tvillinger som ikke ved, at hinanden eksisterer, kan finde sammen, knytte de vildeste bånd og være hinandens soul mates.

Jeg har dog svært ved at se forbindelsen med opgøret mellem Salander og Benito og tvillingehistorien. Måske er der slet ikke nogen sammenhæng, men historierne plejer bare altid at kulminere til sidst, og det oplever jeg ikke denne gang.

Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz fra Modtryk ♥♥♥♥♥

Læs også anmeldelsen af ‘Det er ikke slår os ihjel’ her.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbeture