Februarbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i februar

Februar er normalt ikke særlig spændende hos os, men det er den i år. Vi skal fejre vores kobberbryllup, og det fylder en hel del, med planlægning, bestilling af diverse ting og sager og lækre tøjindkøb. Midt i det hele fylder Matti 5 år, hvilket jo også er ret stort. Det bliver en spændende og vidunderlig måned.

Januar måneds mål ses her.

img_0079

Jeg mødtes med mine veninder fra folkeskolen, og det var så hyggeligt. Man har aldrig tid nok til at snakke, men heldigvis skal vi snart mødes igen. Vi spiste og hyggede på Café Konrad, og fortalte en masse røverhistorier. Glæder mig til fortsættelsen.

Planlægningen er godt igang til kobberbryllupsfesten. Vi giver den gas, og holder stor fest, så der er stadig lidt, som vi skal have på plads inden festen. Godt med en huske-måske-liste.

img_0081

Renoveringen af stuen er sat på standby til efter kobberbrylluppet, da det er et ret stort projekt. Til gengæld har vi givet badeværelset en makeover, og det er blevet så fint.

Vi nåede heller ikke vores start på roadtrip Danmark rundt, men vi tager tur nummer 1 i forbindelse med vores bryllupsdag.

Sidst men ikke mindst blev jeg 41 år. Jeg fik lækre gaver, spiste morgenmad hos min mor, tog på shoppingtur i Randers, fik gæster til aften, og gik glad og tilfreds i seng.

I februar måned vil jeg følgende…

  • Holde fødselsdagsbrunch for Matti.
  • På hotelovernatning på Comwell Rebild Bakker på vores bryllupsdag. Et af de 10 hoteller i Danmark jeg gerne vil nyde. Se her.
  • På roadtrip nummer 1 rundt i Danmark.
  • I biffen og se Coco med Luca og Matti.
  • Holde kobberbryllupsfest.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i februar måned.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februarbøger