Ø Bakker i Nørreådalen - Gratis glæder for børn

Efter dig af Jojo Moyes

Så er der udkommet en ny bog fra Jojo Moyes ‘Stadig mig’, så det må være på tide, at jeg får læst ‘Efter dig’. Jeg har faktisk glædet mig til denne bog længe, men der er jo hele tiden mange bøger om budet, så godt at der endelig er en grund til at få den læst. Jeg er spændt på, hvor livet har ført Lou hen, og hvordan det går hende.

img_0228

Efter 1 1/2 år er Lou stadig i sorg over Wills død. Hans ønske for hende var, at hun skulle leve livet, bare leve, men hun kunne ikke finde fodfæste, og ved ikke hvordan hun skal komme videre i sit liv efter hans død. Hun arbejder på en pub i lufthavnen, og har den sureste chef. Hun føler sig ikke hjemme i sin egen lejlighed, og alt hendes smukke og farvetrålende vintagetøj ligger i papkasser, og bliver ikke brugt. Hun besøger sjældent sin familie, og går ikke ud. De eneste mennesker hun omgåes med, er sorggruppen ‘Kom videre’.

En sen aften ringer det på døren, og en ung pige står uden for. Lou er sikker på, at hun er gået forkert, men det skal vise sig, at mødet med den unge pige bliver meget interessant og noget af en udfordring for Lou, men også en forløsning.

I mellemtiden bliver Lou tilbudt et drømmejob, men flere personer står i vejen for, at hun kan sige ja.

Jeg var vild med Lou (igen). Jeg beundrede hende for at sætte sig i en andens sted, tilgive, hjælpe og forsøge at forstå dem ud fra hvor de var. Hun var blevet budt en del, og alligevel nægtede hun at give op da alle andre svigtede. På en eller anden måde kryber hun bare helt ind under huden på folk.

Vandet fyldte mine øjne, da Lily holdt en takketale til sin far til festen på tagterrassen. Det var så smukt og alligevel råt og upoleret. Hun var virkelig kommet langt på den korte tide, og det var skønt at vide, at nogle bakkede hende op, og hjalp hende på vej.

Jeg troede ikke, Jojo Moyes kunne mestre kunsten igen, men det kunne hun. Så hjerteskærende og alligevel vidunderlig. Jeg havde aldrig gættet, at denne bog ville kræve kleenex som ‘Mig før dig’, men fantastisk var den. Nu er jeg dødspændt på at læse ‘Stadig mig’, og se hvordan det kommer til at går Lou i New York.

Efter dig af Jojo Moyes fra Cicero ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ø Bakker i Nørreådalen - Gratis glæder for børn