Gnocci i cremet sauce med asparges & ærter

9. november af Colleen Hoover

Helt klart min yndlings-kærligheds-forfatter. Hun skriver så fantastisk, og hver gang er jeg efterladt åndeløs, og vil bare have mere. Jeg glæder mig til at drømme mig væk i endnu en Colleen Hoover historie.

img_5084

Ben og Fallon mødes, hvad der virker tilfældigt, på en café, dagen før Fallon flytter til New York for at følge sin forfatterdrøm. De bliver tiltrukket af hinanden, og bliver enige om, at de skal spise middag sammen samme aften. Ben kører Fallon hjem for at pakke, og de aftaler at mødes igen et par timer senere. Ben vender tilbage og i stedet for at komme ud og spise middag, ender det med, at de falder i søvn i Fallons seng. Da de vågner igen, er klokken mange, og Ben bliver nød til at kører Fallon til flyet. Fallon har lovet sin mor, ikke at forelske sig i nogen før hun er 23 år, derfor aftaler de at mødes den 9. november hvert år de næste 5 år. Uden nogen kontakt indimellem. De skal fortsætte med at leve deres liv, så de får lov til at opleve livet, som det burde være i deres alder. Han skal skrive en kærlighedsbog om dem, og hun skal date og kysse nogle mænd.

De mødes hvert år den 9. november, og deres følelser for hinanden bliver stærkere og stærkere for hvert år. Det bliver en følelsesmæssig rutschebanetur om livets begivenheder og realiteter på godt og ondt. Ben har nemlig ar på sjælen, og Fallon har ar på kroppen. Ar som de begge skal acceptere på sig selv og hinanden.

Colleen og Ben skiftes til at fortælle et afsnit, og bogen foregår kun 9. november hvert år. Vi hører meget kort, hvad der er sket resten af året, men omdrejningspunktet er 9. november over 5 år.

Historien er så smertefuld og romantisk, at man smelter. Gud hvor jeg elskede bogen. Jeg overvejede seriøst hvordan jeg kunne læse bogen helt færdig, også selvom jeg var på arbejde. Jeg læste den på 2 dage, og det var en kamp hver gang jeg blev nød til at forlade Ben & Fallon. Så hvert en ledigt minut jeg havde, blev brugt i selskab med det smukke unge par.

Jeg kunne virkelig godt lide Fallons forvandling. Hvordan hun langsomt men sikkert begyndte at acceptere sig selv og sin krop. Først havde hun brug for Ben, til at finde selvtilliden frem igen, men senere kom der mere girl power over hende, og selvtilliden fandt vejen tilbage ind i hendes krop helt af sig selv.

Og hvad Ben angår. Åhh Ben. Han var lige så fantastisk som Fallon. Hans direkte måde at snakke til hende på, om hvordan han begærede hende, var jeg ret vild med. Og hvordan han på trods af omstændighederne, virkede så afslappet og i et med sig selv, helt fredfyldt, hvilket gjorde han meget elskelig.

Colleen Hoover har gjort det igen. Skrevet en kærlighedsroman, man suger helt ind under huden, og som bliver siddende. Det er så smukt, smerteligt og yndefuldt et forhold, som vil gør dig helt åndeløs, og får dig til at knuge dine kleenex.

9. november af Colleen Hoover fra Lovebooks ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gnocci i cremet sauce med asparges & ærter