Vegetarisk julemad

Camille Clouds brevkasse af Line Knutzon

Denne bog er jeg sikker på, er lige så humoristisk som Hella Joofs Papmache-reglen. Camille Cloud har en brevkasse, men har ikke nogle særlige behjælpelige svar, når folk skriver til hende. Hun mener altid, at alt er 100% din egen skyld. Bogen lyder vildt underholdende, og jeg glæder mig til at grine igennem siderne.

Camille Cloud er brevkasseredaktør, succesfuld og har mange uddannelser på bagen, og har simpelthen svar på alt. Hun modtager de mest mærkelige spørgsmål fra nogle lidt skøre personligheder. Og uanset hvem, hvad eller hvor skør man er, har hun et både kort og ubrugeligt svar parat. Hun føler ikke medlidenhed, men derimod mener hun, at man kort og godt bare bør tage sig sammen og komme videre. For det hele er helt klar din egen skyld, og det bærer hendes svar tydeligt præ af.

Bogen er en smuk lille sag (jeg er vild med glimmer), som er hurtig læst. Og så indeholder den små fine illustrationer, hvilket jeg synes, er en skøn lille detalje.

Overordnet set kunne jeg godt lide den lille, skøre bog. Jeg syntes, at den var anderledes, forfriskende og fuld af interessante breve, selvom nogle af dem var meget mærkelige.

Jeg manglede dog humoreren. Jeg havde forventet, at jeg ville grine hele vejen igennem bogen, men det skete desværre ikke, og sammenligningen med Papmaché-reglen blev heller ikke indfriet. Men alligevel syntes jeg, at det var en vellykket bog. Den var fyldt med satire, og budskaberne var tydelige hele vejen igennem.

Camille Clouds brevkasse af Line Knutzon fra Gyldendal ♥♥♥♥

/Janni

2 kommentarer

  • Pia

    Jeg havde det lidt på samme måde som dig; var egentlig udmærket underholdt, men syntes ikke helt bogen holdt højde. Dog et glimrende bud på et hurtigt grin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lidtbedrelivdk

      Hej Pia. Dejligt, at du er enig. Jeg var lidt bekymret for, om jeg bare var blevet humorforladt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk julemad