10 Hoteller i Danmark jeg gerne vil nyde

Novemberbøger

// Reklame //

Fire nye bøger er på banen, og det bliver en fornøjelse som altid, at stifte bekendskab med både nye og gamle forfattere og hovedpersoner.

Jeg elsker bøger, og elsker at leve livet med hovedpersonerne, og stederne historierne fører mig hen.

Se oktoberbøger her.

img_4060

Sirile gentlemen søges af Karin Brunk Holmqvist fra Cicero

Denne bog glæder jeg mig til. Bogen ser lidt kedelig ud, men jeg har læst to andre bøger af forfatteren, og er helt sikker på, at det bliver lige så vidunderligt, fornøjeligt og løjerligt som de to andre. Man tror, at det bliver noget med nogle hyggelige kaffestunder. Det bliver det selvfølgelig også, men det bliver helt sikkert også et eventyr, man ikke har lyst til at undvære.

Sjælens begær af Katerina Pitzner fra Aronsen 

Jeg har fulgt med i nogle af Katerina Pitzners programmer i TV, og jeg synes, at hun er en spændende person, og har et yderst interessant job (diamanter er jo kvindens bedste ven). Jeg er spændt på, hvad denne bog byder på, og glæder mig til at læse den.

Heksen af Camilla Läckberg fra Peoples Press

Endelig er Camilla Läckberg tilbage. Jeg elsker hendes måde at skrive på, og spændingsniveauet er højt. Det bliver et glædeligt gensyn med Erica & Patrik og deres jobs, som altid munder ud i den samme sag. Og så drømmer jeg om at besøge Fjällbacka en dag, selvom der er sket mange frygtelige ting gennem årene i den by.

Bogen om Baltimore-familien af Joël Dicker fra Rosinante

‘Sandheden om Harry Quebert sagen’ var en yderst interessant bog, som man ikke kunne regne ud, hvor førte hen. Rigtig mange af mine boghandlerkollegaer læste den, og vi solgte den i flæng. Så nu glæder jeg mig til at læse denne bog, og til at se om spændingsniveauet holder, og om der er stil over historien.

/Janni

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 Hoteller i Danmark jeg gerne vil nyde