Oktoberbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i oktober

Gad vide om jeg nogensinde får tid til en hyggedag med min mand? Jeg vil utroligt gerne, men det bliver altid nedprioriteret, fordi jeg synes, at jeg har så meget andet at se til, som også er vigtigt. Med lidt held lykkedes det nok på et tidspunkt. Ellers har jeg nået de andre 4 mål på listen. Det har været en vidunderlig september med gode oplevelser, og oktober er allerede godt igang.

Septembers måneds mål.

img_3868

Chri chri bladet er fantastisk, men farligt. Man får lyst til at købe diamanter, masser af nyt tøj og bøger. Og en lille rejse sydpå som prikken over i´et.

Turen i Djurs Sommerland var skøn. Alt var gratis. Vi var jo med Grundfos. Vi blev mødt af Mads Nipper og andre topchefer fra Grundfos, der hilste godmorgen og velkommen til alle. Vi fik morgenmad, frokost, is, franske hotdog, 2 billeder til forlystelserne, vand og kaffe. Dejlig dag med godt vejr.

img_3870

Fårup skole årgang 92 – 25 års jubilæum. Vi havde en dejlig eftermiddag og aften. Først rundvisning på skolen. Så meget var blevet lavet om. Det var rigtig spændende at se skolen igen. Derefter spiste og hyggede vi på Fårup kro, og et lille og meget underholdende trylleshow var også iscenesat. Jeg glæder mig allerede til vores 30 års jubilæum.

img_3280

Boghandleraften med Lindhardt & Ringhof og Leif Davidsen. Skøn og meget begivenhedsrig aften. Mange af de fremviste bøger ville ikke have gjort det store indtryk på mig, hvis ikke forfatterne selv havde fortalt om dem. Det betyder så meget.

img_3173

Jeg elsker disse arrangementer. Den begejstring forfatterne fortæller med, når de fortæller om deres bøger, er så vigtig, når man skal sælge deres bøger bagefter. For begejstringen smitter af, i form af at man får lyst til at læse deres bøger, og til at man også får lyst til at sælge deres bøger. Så det er helt klart en Win Win. Og så er jeg iøvrigt ret pjattet med Forlaget People´s Press og Sara Blædel.

I oktober måned vil jeg følgende…

  • Holde efterårsferie i Lalandia med skønne venner.
  • I biografen og se en børnefilm med Luca & Matti.
  • Lave græskarlamper, pynte op til Halloween, købe slik og holde Halloweenfest.
  • Fikse badeværelset lidt op med en omgang maling, lidt lister, osv.
  • Drikke varm cacao med flødeskum og spille brætspil.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i oktober måned.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oktoberbøger