Armbøjning på knæ med træk tilbage & træningsplan uge 36

Septemberbøger

Sikke en regnvejrsdag. Lidt som om, at vandhanen lige blev tændt for fuld skrue, og nogen glemte at slukke igen. Men på den anden side, så findes der jo ikke bedre læsevejr, end regnvejr. I love it!

img_2805

img_2806

Bossman af Vi Keeland fra Lovebooks

Uhhh den lyder så spændende. Bagsideteksten virker utrolig lovende, og anmeldelserne endnu bedre. Det bliver spændende, om jeg efter denne bog bliver nød til at sige mit job op, for at få en mandlig boss. Høhø.

Rosie Hopkins’ søde drømme af Jenny Colgan fra Cicero

Min chef var forbi butikken for et par uger siden. Vi snakkede læseoplevelser, og hun sagde, at hun var sikker på, at denne bog var noget for mig. Efter et nærmere kig tænker jeg det samme. Forsiden er indbydende og utroligt smukt, og så lyder bogen også skøn. Jeg er solgt. Nogle gange skal man også bare læse noget andet, end det man selv ville vælge.

Den der sår vind af Nele Neuhaus fra Peoples Press

Jeg læste nummer 1 i serien ‘Snehvide skal dø’. Den var helt igennem fantastisk og meget anderledes, og jeg blev glædeligt overrasket, da jeg så, at der stod en to’er på hylden i boghandlen. Så nu er jeg spændt på, hvor denne historie fører mig hen.

P.S. Jeg har en vane. Når jeg rør ved nye bøger, aer jeg dem på forsiden, for at mærke om de har ae-effekten. Jeg bliver helt høj af det. Bogen af Nele Neuhaus har ae-effekten, man kan nemlig mærke bogstaverne. Det er så fedt.

/Janni

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Armbøjning på knæ med træk tilbage & træningsplan uge 36