Sideløft med vægte & Træningsplan uge 32

5 bøger alle kvinder skal læse

Jeg elsker at dele mine læseoplevelser med jer, så i dag vil jeg dele en liste med bøger, som jeg synes, har været nogle helt fantastiske og enestående læseoplevelser. Jeg har tabt mit hjerte til disse bøger, fordi de er en bedre version af livet, og jeg tror virkeligt, at i også vil kunne lide dem.

Grønt støv er nummer et i en lang serie om Louise Rick. Jeg elsker at snage i Louises liv, og man får en ny bid, for hver en bog man kommer igennem. Hun er sej, og man bliver fanget i hendes spind. En rigtig heltinde man kun ønsker det bedste for.

Girlboss er til alle kvinder, der vil tage ansvar for deres eget liv. Jeg åd bogen rå. Der var så mange gode fif og detaljer til at være chef eller drive en virksomhed. Hendes budskab går lige ind, og bliver hængende. Den bedste bog om at drive virksomhed jeg nogenside har læst. Og jeg har faktisk læst en del. Netflix sender serien Girlboss, som er en meget meget løs fortolkning af bogen.

Papmaché-reglen er en lille letlæst sag, fyldt med kloge ord. Den indeholder fine tegninger, sange og opskrifter. Så selvom vi alle er forskellige individer, bør vi alle efterleve de uskrevne regler. Hella har selv erfaret dem på bedste vis, og giver dem nu videre. Jeg kunne godt lide bogen, for den var både sjov og tragisk, og ikke mindst for alle de små herlige bidder og anekdoter fra forskellige begivenheder i Hellas liv.

fullsizerender

Forbandede kærlighed er en meget sørgelig og hjerteskærende historie, og en fortælling om hvordan og hvor langt tid det kan tage, at komme sig over en stor sorg, at give sig hen til et andet menneske, og leve igen. Det er fortryllende, dybsindigt og smukt. Colleen Hoover er en fantastisk forfatter. Hendes skrivemåde gør, at man sluger bogen på et split sekund.

Mig før dig er en bog, man ikke kan regne ud. Man føler medlidenhed og alligevel ikke, for det er ikke det, forfatteren ønsker. Det er en meget livagtig historie, om at vælge sin egen skæbne, på trods af at kærligheden normalt overvinder alt. Husk kleenex.

God læselyst.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sideløft med vægte & Træningsplan uge 32