Sun City i Side - Tyrkiet

Et fantastisk forår i Mumleby af Elvira Fragola

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Turbine//

Jeg glæder mig til at læse denne bog med Luca. Hun er vild med historier, og så skal hun være med til at anmelde den bagefter.

Vi følger Vera og Astrid fra Mumleby gennem forårets helligdage og begivenheder. De får de skønneste oplevelser i naturen. Vi er med, når de skal se køerne danse, tappe birkesaft, lave flødeost, kæle med nyfødte uldtotter, og sy pudefår. Vi kommer også med til en festlig påskefrokost, en hyggelig Valborgsaften og store bededag. De finder pindsvin, og møder jordbærfolk. Det er bare nogle af de spændende oplevelser, denne rejse med Vera og Astrid byder på. Rejsen er lang, men altid spændende.

Bogen er fyldt med vidunderlige tegninger, sange, opskrifter og aktiviteter.

Luca svarer på nedestående spørgsmål:

  1. Hvad var godt ved historien? Alt, men især da Astrid og Vera lavede harekillinger ud af sokker. Det vil jeg også gerne prøve på et tidspunkt. De viser endda, hvordan man skal gøre det. Jeg kan godt lide, at de viser, hvordan man laver aktiviteterne. Der er billeder i bogen, så den ikke er kedelig. Billederne er rigtig godt tegnet. Jeg kan også godt lide, at forfatteren har skrevet bogen, så man tror, at det er Vera, der har skrevet den. Bogen var bare så god.
  2. Hvad var sjovt? Jeg kan godt lide, at Astrid nogle gange finder på nogle sjove historier, som ikke helt er sande. Især den med grisen som ikke kunne lugte trøffel i jorden, så Astrid måtte lugte efter den i stedet for.
  3. Hvad synes du om personerne? Jeg synes, Astrid er skør, og Vera er sød. Jeg havde forestillet mig, at Aja så meget anderledes ud, at hun var mere et barn end en voksen. Hun ligner nemlig en gammel dame.
  4. Var der noget du ikke kunne lide? Jeg kan ikke lide, at der ikke er farver på tegningerne i bogen, ligesom på forsiden.

Skøn fortælling. Jeg drømmer mig tilbage til min egen barndom, hvor jeg oplevede naturen på en anden måde, fordi Ipads og mobilen ikke fandtes. En lykkelig barndom hvor man brugte naturen til leg, hvor oplevelsen af små ting, var store ting.

Jeg kunne godt lide bogen for, at få mig til at studse over, hvad vores helligdage egentligt betyder. Og for at gøre mig lidt klogere på det. For at være sjov og ikke mindst for alle de små herlige bidder og anekdoter om livet på landet.

Jeg elsker, alle de idéer vi har fået til aktiviteter, både i helligdagene men også på andre tidspunkter i foråret. Vi har ofte brug for inspiration, når vi skal hygge os, og være kreative, og denne bog er spækket med sjove, spændende og fantastiske oplevelser. Man skal helt klart læse bogen, og være lidt på forkant med helligdagene, så man kan følge diverse opskrifter, lege og festligheder.

Jeg vil anbefalde bogen til kreative piger og drenge. Højtlæsning fra 9 år.

Et fantastisk forår i Mumleby af Elvira Fragola fra Turbine ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sun City i Side - Tyrkiet