Træningsplan uge 26

Luftrensende stueplanter af Dr. B.C. Wolverton

Anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget

Jeg har en evne til at få mine planter til at død ret hurtigt. I perioder har vi overhovedet ingen planter, fordi jeg giver op. Så vander jeg for lidt, så vander jeg for meget. Eller så er det sollyset, der er for lidt eller for meget. Jeg håber denne bog, kan lærer mig lidt om hvilke planter, der passer til mit hjem, giver ilt, og renser luften.


Indendørs luftforurening udgør en alvorlig risiko for akutte og kroniske sygdomstilfælde som allergier, astma og andet. Især spædbørn er udsatte for indendørs forurening på grund af nye legesager, ny seng, nyt tøj og så videre. Gulvtæpper er en af de værste forureningskilder indendøre.

De fleste eksperter er efterhånden enige om, at indendørs luftforurening er et alvorligt problem. Der er dog ingen enighed om løsningen. Et skridt kunne være, at stueplanter blev en permanent del af boligindretningen, for at efterligne naturens egen måde at rense jordens atmosfære på.

Mange lægemidler indeholder udtræk fra plantedele, og undersøgelser af planter for at opdage nye lægemidler er stadig langt fra slut. Vi sætter vores helbred på spil, når vi ødelægger verdens skovområder.

Videnskaben viser at ved at dyrke planter kan vi mindske stress og hjælpe miljøet. Planter har en beroligende og opløftende effekt på de fleste mennesker, og planters evner til at forbedre luftkvaliteten er et videnskabeligt faktum. Små åbninger i planternes blade optager forureningen i luften. Forureningen ledes ned til rodzonen, og nedbrydes omkring rødderne.

Bogen guider til alt fra hvor meget lys en bestemt plante har brug for, til hvor høj temperatur den skal bruge og hvor ofte den skal vandes. Hertil følger selvfølgelig de fineste billeder, så hvis man ikke kender navnet på planten, kan man finde den via udseendet.

Jeg har nu lært, eller kan i hvert fald slå op, hvordan jeg passer mine planter, men jeg har også lært meget andet. Bl.a. hvor vigtigt det er, at have planter i sit hjem, hvilke plante der er mest effektive i forhold til indeklimaet og hvor vigtig planter er i forhold til vores lægemidler.

Bogen er en øjenåbner, og meget mere interessant en først antaget. Jeg synes, at det er spændende at læse om, hvad naturen er i stand til, og hvordan det hænger sammen. Tænk at både kroppe og huse udskiller så mange stoffer, at indeklimaet kan blive skadeligt. Jeg vasker fx. aldrig nyt tøj, inden jeg bruger det. Det ser jo så pænt ud, men det frarådes kraftigt, pga højt indhold af kemikalier. Så vask altid nyt tøj.

Jeg kan godt lide, at bogen byder på fakta om vigtigheden i brugen af planter indendøre, og hvad det gør ved os. Alle burde læse bogen, og fylde sit hjem med de foreslåede planter. Dette er nemlig en stor ting, man kan gøre noget ved her og nu, til forholdsvis små penge.

Mit nye projekt er nu at fylde huset med luftrensende planter. Jeg elsker hyggen og varmen planter giver, og at de så også er både vigtige og nyttige er da en win win. Jeg har allerede købt 2 nye planter, og i næste uge køber jeg nogle flere.

Luftrensende stueplanter af Dr. B.C. Wolverton fra Turbine ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsplan uge 26