Squash klatkager og æggeroulader

#Girlboss af Sophia Amoruso

Jeg faldt over denne bog på arbejde, og skulle lige læse, hvad den handlede om. Jeg læser sjældent biografier, men bagsiden tog virkelig kegler, og bogen kom straks på min læseliste.

Jeg er meget betaget af en god forretning. Hvordan får man DEN geniale idé?, hvordan fører man den ud i livet, og hvordan bliver den så en succes. Sophia Amorusos geniale idé er blevet en dundrende succes, og det bliver spændende at læse om.

Sophias eventyr starter, da hun køber en vintage jakke i en genbrugsbutik. Hun sætter den i stand, og sælger den på eBay til langt over indkøbsprisen. For de penge køber hun mere vintage tøj, sælger det, og tjener endnu flere penge. Hendes lejlighed er hendes kontor og arbejdssted, og der er fyldt med kasser af stof, knapper, nåle og meget andet. Det går forrygende, men en dag opdager hun et forum på nettet, der er imod hendes firma. De mener ikke, at hun må kalde sit tøj for vintage, da det ikke er gammelt nok. Hun ender med at blive smidt ud fra eBay, og af den grund starter hun sit eget website Nasty Gal op.

Girlboss fortæller også, om hvordan man driver en virksomhed. Om personaleledelse, investeringer, hårdt arbejde og hvad der ellers hører til. Hun opfordrer til, at man kaster sig efter sin idé uden sikkerhedsnet i stedet for kun at kigge på resultatet og slutmålet.

Nasty Gal gik fra en omsætning på 150.000 dollars om året til 150.000 dollars om dagen, og nu omsætter de for 150.000 dollars før frokost. I en periode var Nasty Gal den hurtigst voksende virksomhed i USA.

Sophia har en meget anderledes tilgang til det at starte egen virksomhed. Hun har ingen forretningsplan eller investorer, og er registreret som dårlig betaler. Alligevel formår hun at blive succesful. Hun arbejder hårdt, sparer penge sammen, og køber kontant. Virksomheden er stiftet uden gæld. Det er da for vildt!

En anderledes management bog hvis man kan kalde den det. Girlboss er til alle kvinder, der vil tage ansvar for deres eget liv. Jeg åd bogen rå. Der var så mange gode fif og detaljer til at være chef eller drive en virksomhed. Hendes budskab går lige ind, og bliver hængende.

Den bedste bog om at drive virksomhed jeg nogenside har læst. Og jeg har faktisk læst en del. Så opråb til alle der er en #Girlboss, læs bogen. Den er det hele værd. Et iværksættereventyr er skabt.

Netflix sender serien Girlboss, som er en meget meget løs fortolkning af bogen. Jeg synes, at serien handler mere om Sophias private liv end om at opbygge virksomheden. Men alligevel kunne jeg godt lide den.

#Girlboss af Sophia Amoruso fra Gyldendal ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squash klatkager og æggeroulader