Nærmeste pårørende af Elsebeth Egholm

Jeg elsker lydbøger, og jeg synes, at det er et genialt supplement til læsningen. Når man ikke kan læse hele tiden, fordi to do listen er lang, eller man lige skal holde påskeferie i Lyngby hos bonussønnen, og bilturen tager 4 timer, er det så genialt med lydbøger. Jeg udnytter, så meget tid jeg kan med at lytte til lydbøger.

Nærmeste pårørende er 4. bind i serien om den århusianske journalist Dicte Svendsen. Jeg så tv-serien, før jeg begyndte at læse bøgerne, og jeg kan godt lide, at jeg ved hvordan personerne ser ud, hvem de er, og hvordan de opfører sig. Det er dog ikke alle personer, der stemmer overens, men det er ok, jeg danner mine egne billeder ud fra både serie og bog.

Jeg glæder mig til at komme med på rundtur i Aarhus igen, og opleve byen fra Dictes vinkel.

img_0139

Endnu en kompliceret sag står for døren, da Dicte Svendsen modtager en film med posten, som viser en halshugning af en dansk mand. Filmen er optaget i Danmark, i et sommerhusområde. På uforklarlig vis har Dicte en fornemmelse af, at denne sag har forbindelse til hendes egen fortid, men muligvis også Al Qaeda. Hun starter sin egen efterforskning, og undlader at inddrage politiet i vigtige spor og beviser.

Dicte genoplever sin ungdom som gravid, med et barn hun måtte bortadopterede og en udstødelse af Jehovas Vidner. Hun opsøger faderen til hendes barn, og kollektivet han boede i, da hun tror, at nutidens sag har forbindelser den vej.

Dictes datter Rose er stadig forelsket i sin ekskæreste Aziz og omvendt. De er begyndt at ses i smug, men deres forhold er truet af Azizs forhenværende muslimske venner. Filmen med halshugningen, som formodes at være Al Qaedas værk, gør det ikke nemmere for Aziz og Rose.

img_0135

Jeg elsker Digte Svendsen. Hun er frygtløs, og går efter historien hver eneste gang, som altid er meget dramatisk og voldelig. Hun har en stærk personlighed, men er også sårbar.

Bogen er skrevet i et behageligt sprog, og stille og roligt befinder man sig i Aarhus, som fluen på væggen, når Dicte starter sin efterforskning. Jeg kan godt lide, når jeg kender stedet, historien forgår. På den måde trænger bogen lidt dybere ned under huden. Plottet er rigtig godt, rigtig skrækkeligt, og godt gennemtænkt.

Nærmeste pårørende af Elsebeth Egholm fra Gyldendal lyd ♥♥♥♥♥

/Janni

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i april

April måned står for døren, solen skinner, og det blomstre lidt her og der. Sommeren nærmer sig, og humøret og energien er i top.

Marts måneds 5 ting.

Jeg er blivet ret god til at ligge i sengen og slukke lyset til kl. 23. Jeg er lidt i tvivl om, at det er tidligt nok, så jeg må prøve mig lidt frem.

Vores turisttur i Viborg gik rigtig godt, dog var flere seværdigheder stadig vinterlukket. Vi startede med en vaffelis i gågaden. Luca valgte den største is, hun kunne få. Bagefter kørte vi til Sønæshaven. Sønæs er et klimaprojekt, der er indrettet som en bypark med rigtig mange faciliteter for publikum. Haven har masse af vand, og mange forhindringer. Man kan gå udenom det hele, men man kan også slynge, klatre eller kravle sig over vandet. Fantastisk sted. Matti var lidt for lille, og efter 1/2 time faldt han i vandet, og var gennemblødt fra top til tå. Men skøn tur.

img_0024

Vores køkken er næsten færdigt. Vi har bestilt en skabslåge, som ikke er kommet hjem endnu og andre småting. Men vi er lige opover, og der kommer billeder, så snart det er helt færdigt.

Brunchen nåede vi ikke, da hver en time har handlet om at blive færdig med køkkenet.

Og til sidst har jeg nydt CHRI CHRI bladet, og læst det i fred og ro. Bladet var godt og inspirerende som altid.

I april måned vil jeg følgende..

  • Til København på besøg hos Lars (bonussøn) √
  • En hyggetur i Ikea, for at finde blomster og andre småting til vores næsten færdige køkken og entre √
  • Rengøre og stille vores havemøbler frem √
  • Bestille sommerferie √
  • På jagt efter påskeæg √

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i april måned.

/Janni

Grønsagschips

Det her er altså genialt.

Luca spiser frugt, men absolut ikke grønsager. Matti spiser hverken frugt eller grønt. Det vil så sige, at hvis vi kan snyde dem, så spiser de det. Laver vi kartoffelmos, har vi altid to slags grønsager i. Vores hjemmebagte boller indeholder også grønsager eller bønner. Så de kan snydes, hvis grønsagerne blendes, eller er størrelse micro.

Jeg var til møde sammen med Arnold Busck på Comwell i Børkop. Her fik jeg som tilbehør til middagen serveret en grønsag, som lignede en chips, og smagte som en chips. Virkeligt lækkert. Så slog det mig. Kunne vi lave nogle grønsager til ‘chips’, og ville børnene så spise dem?

img_0071

Disse rå grønsager finder jeg jo lækre, men mine børn er helt uenige.

Opskriften er ret simpel. Jeg bruger rodfrugter, da jeg forestiller mig, at det er bedst.

Blandede rodfrugter

Salt og peber

Olivenolie

  • Rengør rodfrugterne og skær dem i tynde skiver på langs.
  • Hæld olie, salt og peber i en skål, og bland rodfrugterne godt med hænderne så olien bliver masseret ind.
  • Læg dem på en bageplade. Det er vigtigt, at de ligger bredt godt ud og ikke i flere lag.
  • Bag rodfrugterne ved 165 grader i 30 til 45 minutter til de er let gyldne og tørre. Smag dig frem.

img_0073

Det vilde var så, at Matti spiste med velbehag. Luca prøvesmagte lidt, var dog ikke helt overbevist, men hun smagte. Så det her skal vi helt sikkert prøve igen.

/Janni

Nimue peeling

Min hud bliver meget tør i løbet af vinteren, derfor peeler jeg den to gange om ugen, så overfladen bliver befriet for døde hudceller. Ansigtet ser friskere og pænere ud, og de efterfølgende cremer jeg bruger, kan bedre komme til, der hvor de skal, og ikke gå tabt i de ydre døde og tørre hudlag. Det er også min erfaring, at huden holdes renere, og man undgår tilstoppede porrer.

Nimues peeling er simpelthen så blød, cremet og lækker at smøre rundt på huden. Jeg bruger den, når jeg er i bad, så smører jeg den på ansigtet og lader den sidde i to minutter. Derefter masserer jeg den ind, og til sidst vasker jeg den af med en vaskeklud. Jeg føler, at min hud er mere frisk og lækker, hver gang jeg har brugt den. Jeg skifter sjældent mine produkter ud, men denne er ny, og den bliver helt sikkert noget tid.

Hudcelleproduktionen holder aldrig fri, og for mange løse overfladeceller giver en mat og kedelig overflade, hvilket gør huden grå og trist at se på. Når man peeler huden, og det øverste hudlag fjernes, går huden automatisk igang med en hudfornyelse, hvilket giver en klarere og friskere hud.

/Janni

Aprilbøger

Så kom april, og tog solen med. Det er vildt, som solen bare giver go energi, overskud og godt humør. Det er så skønt. De tre bøger jeg har valgt til denne måned, passer rigtig godt til denne stemning, og jeg glæder mig helt vildt meget til at læse dem.

Papmaché-reglen af Hella Joof fra Gyldendal

Jeg har hørt Hella fortælle om sin bogen hos Gyldendal, og jeg grinede en hel del. Jeg elsker Hella og hendes humor. Hun er så skøn og lige til. Jeg glæder mig til at læse om livets uskrevne regler, og om hvordan vi skal være glade for, at vi lever og være gode ved hinanden. Iøvrigt var bogen også en af julens bestsellers.

#Girlboss af Sophia Amoruso fra Gyldendal

Jeg er meget betaget af en god forretning. Hvordan får man DEN geniale idé?, hvordan fører man den ud i livet, og hvordan bliver den så en succes. Sophia Amorusos geniale idé er blevet en dundrende succes, og det bliver spændende at læse om.

Absolute Beginners af SJ Hooks fra Pretty Ink (Rosinante & Co)

Jeg elsker kærlighedshistorier, og eftersom SJ Hooks er dansker, og har fans som E.L. James, bliver jeg nød til at læse denne bog.

Har du læst nogle af bøgerne, og kan de anbefales?

Se martsbøger her.

/Janni