Peeling fra Nimue

Grønsagschips

Det her er altså genialt.

Luca spiser frugt, men absolut ikke grønsager. Matti spiser hverken frugt eller grønt. Det vil så sige, at hvis vi kan snyde dem, så spiser de det. Laver vi kartoffelmos, har vi altid to slags grønsager i. Vores hjemmebagte boller indeholder også grønsager eller bønner. Så de kan snydes, hvis grønsagerne blendes, eller er størrelse micro.

Jeg var til møde sammen med Arnold Busck på Comwell i Børkop. Her fik jeg som tilbehør til middagen serveret en grønsag, som lignede en chips, og smagte som en chips. Virkeligt lækkert. Så slog det mig. Kunne vi lave nogle grønsager til ‘chips’, og ville børnene så spise dem?

img_0071

Disse rå grønsager finder jeg jo lækre, men mine børn er helt uenige.

Opskriften er ret simpel. Jeg bruger rodfrugter, da jeg forestiller mig, at det er bedst.

Blandede rodfrugter

Salt og peber

Olivenolie

  • Rengør rodfrugterne og skær dem i tynde skiver på langs.
  • Hæld olie, salt og peber i en skål, og bland rodfrugterne godt med hænderne så olien bliver masseret ind.
  • Læg dem på en bageplade. Det er vigtigt, at de ligger bredt godt ud og ikke i flere lag.
  • Bag rodfrugterne ved 165 grader i 30 til 45 minutter til de er let gyldne og tørre. Smag dig frem.

img_0073

Det vilde var så, at Matti spiste med velbehag. Luca prøvesmagte lidt, var dog ikke helt overbevist, men hun smagte. Så det her skal vi helt sikkert prøve igen.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Peeling fra Nimue