Pizza

Bogbloggerevent hos Arnold Busck i Aarhus

Fantastisk bogbloggerevent og mit første.

Jeg blev kontaktet af Eva Lucia, som er bogblogger, om vi i Arnod Busck Aarhus ville lægge lokaler til et arrangement. Jeg havde selv tænkt på det samme, og var selvfølgelig med på idéen. Hun ville gerne arrangere det hele, så vi skulle bare holde butikken åben.

Jeg er vild med, når forfattere fortæller om deres bøger. Om bogen eller emnet interesserer mig eller ej, så viser det sig altid at blive spændende. Og måske får jeg en ny interesse.

img_0859

Første indslag var Mette fra Breth Design. Mette designer bl.a. forsider til bøger, og har mange bøger på CVét. Helt ærgeligt så tænkte jeg, at det her ville blive kedeligt. Men det var det bestemt ikke. Mette var en fantastisk og levende fortæller. Hun fortalte om hele processen fra idé til det færdige resultat, og man kunne ikke andet end at finde det interessant. Hun var virkelig dygtig.

Andet indslag var forfatter Julie Duch Lauridsen. Julie har en depression, og har skrevet en bog om det og om ikke helt at slå til. Bogen hedder ‘Er der en vej ud af helvede’. På trods af hendes følelse af ikke helt at slå til, var hun utrolig dygtig til at stå foran sit publikum, og snakke om alle de svære ting i hendes liv. Også meget interessant.

Tredje indslag var digteren Anna Klahn. Det var også nyt for mig, men rigtig fint. Anna læste op fra hendes digtsamling ‘Fra den afdødes hus’ og fortalte efterfølgende om hendes kommende roman.

Fjerde indslag var endnu en ung forfatter nemlig Gry Pil Lund Ranfelt, som har skrevet ‘Tidsfangen’. Gry var meget ambitiøs og perfektionistisk. Hun fortalte om skriveprocessen og hendes forhold til debutbogen, som har været lidt svær efterfølgende.

Femte indslag var skønne Marie fra Forlaget Turbine. Hun var født til at stå på scenen. Det var så godt. Hun fortalte om, hvad bogbloggerne betød for forlaget. Meget interessant faktisk. Og om hvordan arbejdslivet på et forlag er.

Sjette, sidste og eneste mand på stammen var Boris Hansen. Boris fortalte om sin nyeste bogserie, og hvordan han fik sine idéer, og om skriveprocessen.

Det var en skøn aften. Der blev hygget og snakket og alle gik hjem med den mest fantastiske goodiebag. Tak til Eva Lucia og alle deltagere, og ikke mindst tak til alle som har sponsoreret en ting til goodiebaggen.

img_0580

img_0581

img_0594

Tak // Arnold Busck // Turbine forlaget // Poesiplakater.dk // Gads forlag // Forlaget Dreamlitt // Forlaget Alvilda // Tellerup // Forlaget Turbulenz // Copenhagen Storytellers // Ulven og Uglen // Forlaget Facet // Aarhus universitetsforlag // Bookeater.dk

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza