Champagne brunch

Calendar girl 4 af Audrey Carlan

Jeg havde sidste år lige besluttet mig for at blive hjemme fra Bogmessen i Bellacentret, da jeg få dage før messen får ikke bare en men to mails fra forlaget Lovebooks, hvor de inviterede mig til københavn til cocktails og Calendar girl event med forfatteren Audrey Carlan. Jeg er vild med Calendar girl serien. Det er nogle af de absolut bedste bøger, jeg læste sidste år. Så som du nok kan forstå, var jeg noget ærgelig over, at jeg havde en del andre planer den dag.

Jeg var dog så heldig, at de søde Lovebooks-piger fik en bog signeret til mig puls bogmærke, visitkort og en skøn hilsen fra både forfatter og Lovebooks-pigerne. Fik jeg sagt, at jeg elsker signeret bøger.

img_0344

Sidste bog i serien om Mia og hendes vilde eventyr. Jeg har været meget spændt på, hvor hendes rejse ville ende, og jeg har næsten ikke kunnet vente.

I oktober måned er Mia blevet castet til at være vært på dr. Hoffmans TV show, hvor hun selv skal finde et koncept til indslagene, skrive det og optage det. Det går så godt med de shows, Mia laver. Seertallene stiger voldsom, og Mia bliver tilbudt hendes drømmejob. Mens hun glædes over den nye opgave, kæmper Wes med sine dæmoner, hvilket bekymrer Mia en del.

I november rejser Mia til New York for at filme, hvor hendes indslag skal handle om taknemmelighed. Hun vil stoppe folk på gaden, og spørge dem hvad de føler sig taknemmelige over. Efter det går rejsen videre til Dallas, hvor hun og Wes skal fejre thanksgiving hos den nyfundne storebror og resten af familien. Under middagen får Mia en opkald, som har stor betydning, og hun bliver nød til at rejse med det samme.

Så er vi ved at være ved vejs ende. I december har Mia et job i Aspen, og Wes’ forældre har et stort hus der. Så Mia inviterer hele familien til Aspen, så de kan holde jul og ferie sammen, mens Mia kan arbejde. Mia skal lave et indslag om malerne fra Aspen, og det hele udarter sig til noget meget mærkeligt og mystisk.

Jeg havde selvfølgelig forventet endnu nogle skønne og vilde måneder med Mia og en fantastisk afslutning på året, men hold nu op. Den gik langt ud over mine forventninger. Det er så genialt skrevet. Hele denne rejse med Mia har være så fantastisk, jeg har glædet mig vildt meget til hver måned, for at finde ud af, hvor næste rejse gik hen og med hvem.

Det sker sjældent, at jeg bliver fanget så meget af en historie og hevet ned i siderne. Jeg glædede mig til at læse hele tiden, og når jeg ikke læste, tænker jeg på Mia. Mia blev liggende under huden, og det fornemmer jeg, at hun kommer til længe. Bare jeg kigger på bøgerne, starter historier langsomt op på min indre film igen.

Jeg kan ikke sige det nok gange læs læs læs.

Slutningen byder på en fremtidshistorie, som jeg ikke ville være foruden. Af den grund kan jeg bedre ligge den fra mig, og føler at historien nu er afsluttet.

Calendar girl 4 af Audrey Carlan  ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Champagne brunch