Tomattærte

Jeg henter solen ned af Jandy Nelson

Jeg er ikke den store fan af ungdomsbøger, men de bøger jeg har fået, skal absolut læses. Det synes jeg, at jeg skylder giveren, og jeg håber altid på at blive overrasket. Denne bog fik jeg på forlagscrawl i København sidste år. Min kollega har snakket godt om den. Vi er generelt ikke til de samme bøger, eller så har vi ikke samme mening om de samme bøger, men nu har den fået chancen.

henter-solen

Jude og Noah er tvillinger, men gør alt for at undgå hinanden, da der er dybe skår imellem dem. Kun de to ved, hvad der skilte dem af, men begge to kender kun halvdelen af historien.

Noah er indadvendt og passioneret omkring sin kunst. Han tegner og maler altid, og hvis ikke han gør, tegner og maler han inde i hovedet. Han forelsker sig hovedkulds i den nye nabos søn, som ikke vil være ved, at han er homoseksuel. Jude er den udadvendte søster, som går med knaldrød læbestift, og surfer med de cool fyre. Hun snakker ofte med spøgelser – både sin mor og mormor, hvilket hjælper hende i sorgprocessen. For 3 år siden var de uadskillelige, men nu taler de slet ikke sammen.

Alt er forandret. Jude går på den kunstskole, som Noah så brændende ønskede sig ind på, deres mor er død i en tragisk ulykke, og inden ulykken flyttede faren fra familien, af grunde som Jude og Noah ikke kendte til.

Historien er opdelt sådan, at Noah fortæller om årene op til bruddet, mens Jude fortæller om årene efter bruddet. Det er lidt svært for mig i starten, at finde hoved og hale i det, men det bliver nemmer jo længere jeg kommer ind i fortællingen. Der er sket så meget, men hver især kender de kun halvdelen af historien. Hvis de vil vide, hvad der skete i familien. Hvis de vil have en chance for at komme videre, er de nød til at finde ind til hinanden igen, og dele deres historier. Og en dag står de begge to med ryggen op af muren.

henter-solen-2

Jeg syntes, at had, jalousi og misundelse fyldte for meget i historien, hvilket for mig, gjorde det til en lidt negativ oplevelse. Jeg ved, at mange er faldet for bogen, men det er ikke sket for mig. Fortællingen var lidt for langtrukken, syntes jeg, hvilket var ret ærgeligt, for slutningen var jeg helt vild med. Den satte virkelig perspektiv på hele historien. Det kom bare alt for sent.

Jeg henter solen ned af Jandy Nelson ♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tomattærte