Træningsplan uge 38

Hende du forlod af Jojo Moyes

What a book! Så skøn og så hjerteskærende.

Jojo Moyes kan virkelig få følelserne frem i læseren. Hun gjorde det i ‘Mig før dig’, og her gør hun det igen. Bogen er beskrevet så virkelig. Man føler både smerte og glæde med de to hovedpersoner, og deres ønsker, bliver pludselig mine ønsker for dem.

Hende der vil gøre alt for, at alle andre har det godt, og får det bedste. Sætter altid sig selv til sidst også i ubehagelige situationer, for alle andres skyld. Når hun så ikke kan komme længere ud, og kommer i knibe, fordi hun har hjulpet alle andre. Vender de hende alle ryggen.

Bogen foregår tildels under første verdenskrig og tildels i år 2006. Jeg læser yderst sjældent historiebøger, men i ‘Hende du forlod’ er krigen så godt beskrevet, at jeg får den helt ind under huden. Jeg kan umuligt sætte mig ind i, hvordan det var, men jeg er ikke i tvivl om, at det var grusomt. Ingen mad, uvisheden og troen på et normalt liv og en genforening med sin elskede.

I 2006 gentager historien sig selv igen. Lige så grim og grufuld. En kvinde der kæmper for og med en anden kvinde. Begge kvinder er parat til at kæmpe for det, de elsker – for enhver pris.

hende du 1

Kunstmaleren Édouard Lefévre har forladt sin kone Sophie for at kæmpe ved fronten. Imens driver Sophie og hendes søster hotellet Le Coq Rouge videre trods fødevaremangel. Tyskerne har taget alt på hotellet, selv noget af gulvet fra værelserne.

En dag kommer den tyske kommandant ind på hotellet, og befaler at Sophie og hendes søster, fremover skal lave mad til nogle af de tyske officerer hver aften. Sophie prøver at vie uden om, men det lykkedes hende ikke. De får leveret forsyninger hver dag, og Sophie gør alt for at tage madrester fra til de svageste i byen.

Kommendanten bliver med tiden forelsket i portrættet af Sophie, som hænger i spisesalen. Billedet hedder ‘Hende du forlod’, og er malet af Sophies mand.

En dag øjner Sophie en chance for en genforening med sin elskede mand Édouard, men det vil koste hende sit gode navn, sit ry og sin familie. Alt er på spil.

hende du

100 år senere befinder portrættet af Sophie sig hjemme hos Liv. Portrættet har Liv fået af sin afdøde mand David, som en bryllupsgave. Efter Davids død er portrættet det, der betyder allermest i livet for Liv. Det minder hende om tiden med David, som var alt for kort.

Langt om længe møder Liv Paul, og hun begynder langsomt at føle igen. Hvad Liv ikke ved er, at Paul arbejder for ‘Trace And Return Partnership’, som sørger for at stjålne malerier fra første og anden verdenskrig, bliver tilbageleveret til retmæssige ejere.

Liv vælger at tage kampen op, for det eneste der betyder noget for hende, og det kan koste hende alt.

Var du vild med ‘Mig før dig’, vil du også elske denne bog. Jeg skal helt bestemt læse flere af Jojo Moyes bøger. Hun skriver de mest fantastiske historier, som man ikke bare lige kan ryste af sig, fordi bogen er færdig. Genialt!

Hende du forlod af Jojo Moyes ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsplan uge 38