Calendar girl 2 af Audrey Carlan

Calender Girl – april maj juni er den 2. bog i serien om Mia Saunders, som er forhenværende servitrice, og nu arbejder som call girl hos Exquisite Escort. I kampen om at indbringe 1 million dollars for at betale sin fars gæld, fortsætter Mia eventyret med en ny mand, i en ny by, hver måned.

Mias far ligger fortsat i koma, og Mias søster Maddy begynder for alvor at træde ind i de voksnes rækker både på den ene og den anden måde. Mia træder til for at hjælpe, og støtter op om sin søsters beslutninger.

calendar girl

April måned bringer Mia til Boston. Her skal hun bo hos den sexede baseballstjerne Macon Murphy. Mia elsker baseball og øl, og hendes favorithold er tilfældigvis Red Sox, så det bliver ikke bedre. Mia skal ‘spille’ Macons kæreste, så potentielle sponsorer melder sig på banen. Som tiden går i Boston, finder Mia hurtigt nyt kærestepotentiale til Macon.

Flyet lander i maj måned på Hawaii, hvor Mia skal være badetøjsmodel for en topdesigner. Den mandlige model som Mia skal arbejde sammen med, hedder Tai. Han er samoaner, chokoladebrun, fyldt med tatoveringer og er et stort muskelbundt. Mens Mia bor på Hawaii, har hun en bungalow til rådighed, og hvad er bedre end at invitere sin bedste veninde og lillesøster med på ferie.

Sidste måned i denne omgang går til Washington DC, hvor Mia skal ledsage en ældre stenrig forretningsmand. Warren shipley vil gerne lave forretninger med de tunge drenge. Han er selv en af dem, men mangler en ung og smuk kvinde på armen for at fremme sin dagsorden. Warrens søn Aaron er senator, og viser sig pludselig fra en uventet side.

Mens Mia lever i sus og dus med forskellige rige mænd, holder hun kontakten med Wes, som hun indledte et passioneret forhold til i januar. Men hvad det fører til, må du selv læse.

 Calendar Girl 1 & 2 er de absolut bedste bøger, som jeg har læst de sidste par år. Mia er en fantastisk kvinde. Hun er sød, omsorgsfuld, rapkæftet, og er ikke bange for at begå fejl. Hun har både selvværet og selvtilliden i orden, og jeg elskede hende fra side 1. Faktisk så meget at hun gerne må blive i mit liv mere end 12 måneder.

Månederne har hver deres fantastiske historie, som kommer til at betyde meget for Mia. De er absolut ikke ens, og den ene gode historie efter den anden forstætter. Mias eventyrer er oplevelsesrige og fantastiske, og man tror ikke det kan blive bedre. Men så kommer der en ny måned, og det blev så bedre endnu engang.

Calendar Girl april maj juni af Audrey Carlen ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Bananbrød

Brødet er virkelig lækkert og nærmest helt kageagtigt, og det får hurtigt ben at gå på. Så lav rigeligt med det samme. Her holder det 1 døgn. Bananbrødet kan spises som det er, men man kan også smøre smør på.

bananbrød

4 modne bananer

3 tsk. kanel

1 æg

2 spsk. olivenolie

130 g speltmel

120 g hvedemel

1 nip salt

1 tsk. bagepulver

50 g hakket mørk chokolade

Forvarm ovnen til 180 grader. Hæld alle ingredienserne i røremaskinen. Kom dejen i en rugbrødsform, som du har beklædt med bagepapir, og bag brødet i omkring 50 til 55 minutter. Tjek, om brødet er bagt, ved at stikke en strikkepind i midten.

Lad brødet køle helt af, før du skærer i det. Det er svært at vente, men det er ventetiden værd.

Kan ikke pointere det nok gange, det her er altså virkelig lækkert.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Madplan uge 33

People who love to eat are always the best people. Citat: Julia Child.

squash

Tirsdag

Morgen: A38 med mysli. Opskrift her.

Frokost: Rugbrød, avocado, peberfrugt, ost og tomat.

Middag: Tortillas med bønnefyld Opskrift her.

Onsdag

Morgen: Knækbrød med avocado, ost og peberfrugt. Opskrift her.

Frokost: Til fødselsdag.

Middag: Hjemmelavet pommes frites med fyldt squash.

Torsdag

Morgen: Knækbrød med avocado, ost og peberfrugt. Opskrift her.

Frokost: Tortillas med bønnefyld Opskrift her.

Middag: Pandestegt gratin med søde kartfoler. Opskrift her.

Fredag: 

Morgen: A38 med mysli. Opskrift her.

Frokost: Rugbrød, avocado, peberfrugt, ost og tomat.

Middag: Kartoffelmos med champignonsovs og grønsagsfrikadeller.

Lørdag:

Morgen: Knækbrød med avocado, ost og peberfrugt. Opskrift her.

Frokost: Kartoffelmos med champignonsovs og grønsagsfrikadeller.

Middag: Lasagne. Opskrift her.

Søndag

Morgen: Knækbrød med avocado, ost og peberfrugt. Opskrift her.

Frokost: Til fødselsdag.

Middag: Veggieburger. Opskrift her.

Indkøbsliste

A38, ost, smør, mælk, cheddarost, creme fraiche, æg.

Mysli, knækbrød, rugbrød, mel, rasp, havregryn, lasagneplader, tortillas.

Avocado, peberfrugt, tomat, kartofler, squash, champignon, søde kartofler, løg, hvidløg, gulerødder, peberfrugt, broccoli, ærter, pastinak.

Bouillon, olivenolie, timian, salt, peber, spidskommen, paprika, chilipulver, muskatnød.

Flåede tomater, bønnemix, kidney bønner.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Træningsplan uge 33

Mit løb som har været den største udfordring, går forbavsende godt. Jeg løber stadig kun 2 km, men sætter det op til 3 km i næste uge.

I går var jeg til sommerfest med mine venner, og fik lidt for meget vin. Da jeg vågnede i morges, trængte jeg til at komme ud i den friske luft. Jeg hoppede i løbetøjet, tog en rugbrød i hånden, og ville gå ruten, som jeg løber. Efter jeg havde gået i 5 minutter (det her lyder mærkeligt), var det som om, at mine ben ville løbe. Så jeg løb resten af ruten. Det var skønt, og jeg tænkte, at jeg i de små begynder at føle mig som en løber :). Fantastisk følelse.

I den kommende uge ser programmet sådan ud ↓.

træning

Mandag: Løbetur 3 km √

10 jumping squat √

22 mavebøjninger

Planken 1 minut

Wall-sits  30 sekunder Se her √

Tirsdag: Fri √

Onsdag: Fitnesscenter 1 time √

Torsdag: Løbetur 3 km √

Planken på siden 30 sekunder på hver side Se her

4 armbøjninger √

Stå på hænder Se her √

22 mavebøjninger

Fredag: Fri √

Lørdag: Fri √

Søndag: Fitnesscenter 1 time

Endnu en træningsuge venter lige rundt om hjørnet.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Du går ikke alene af Mari Jungstedt

‘Du går ikke alene’, af Mari Jungstedt er 11. bog i serien om kriminalkommisær Anders Knutas og kollegaen vicekriminalkommisær Karin Jacobsson.

Serien foregår på Gotland, og igennem alle bøgerne er jeg kommet til at elske Gotland. Mari Jungstedt beskriver øen som et fantastisk sted. Faktisk så meget at jeg drømmer om at komme der på ferie engang.

Det gode ved serier er, at det er nemt at følge med fra starten, da persongalleriet allerede er kendt. Mange gange også stedet eller området hvor historierne foregår. Derfor glæder jeg mig altid til at læse videre på en serie.

Emma og Johan er flyttet til Stockholm, og det eneste vi hører til dem i denne bog, er en telefonsamtale, Knutas har med Johan. 

jungstedt1

Treårig Vilma forsvinder, mens moderen til pigen er på arbejde i frisørsalonen. Det eneste der ligger tilbage i græsset, er et par små hvide sko. Bagefter har ingen hørt eller set skyggen af barnet, som iøvrigt har epilepsi.

Knutas er sygemeldt, og arbejder på halv tid, efter han har fået en depression. Den er blevet udløst af to begivenheder. Den ene er skilsmissen fra Line, og den anden er sagen på Gran Canarie, hvor han jagtede en dobbeltmorder og hendes børn i døden i en stejl kløft. Imens har Karin overtaget roret på stationen.

Inden for en uge forsvinder nummer to barn, og politiet er på bar bund. Forsvinder der flere børn, og hvor gemmer morderen sig?

Alt imens de skrækkelige hændelser er Karin og Anders blevet forelskede, og prøver i hemmelighed at udforske forelskelsen. Det har jo ligget og luret lige under overfladen i de sidste par bøger, og endelig sker der noget.

Sidst men ikke mindst sker der mærkelige ting hos Knutas. Han ved ikke om nogle holder øje med ham, eller han er ved at blive skør.

jungstedt

Bogen er let at læse, og sproget er flydende. Jeg hygger mig altid med Mari Jungstedts krimier, og elsker at komme ind i hverdagen på Gotland. Bogen har også en grum og uhyggelig stemning, som en rigtig krimi skal have.

Endnu en skøn læseoplevelse som jeg varmt kan anbefale.

Du går ikke alene af Mari Jungstedt ♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin