Træningsplan uge 35

Girl online af Zoe Sugg

Den engelske pige Penny starter en blog, da hun har så meget på hjertet, som hun ikke tør sige højt. Kun hendes allerbedste ven nabodrengen Elliot ved, at det er hende, som gemmer sig bag Girl Online. Her kan hun være fuldstændig ærlig, og dele sine inderste tanker og følelser. Hun skriver om sin klodsethed, drenge, veninder og sine panikanfald som hun har fået efter at have været med i en bilulykke. På kort tid får hun rigtig mange følgere, og læserne er vilde med hendes indlæg.

Under et teaterstykke på skolen gør Penny sig meget uheldigt bemærket på grund af hendes klodsethed. Nogle har optaget det på video, og inden længe er det gået viralt. Penny er så ked af det og pinlig berørt, at hun ikke ved, hvordan hun nogensinde skal komme tilbage til skolen igen. I mens har hendes mor fået et bryllupsjob i New York, hvor hele familien skal med, og ikke mindst Elliot er inviteret.

I New York møder Penny guitaristen Noah. Han er hemmelighedsfuld, spændende, sød og lækker, og Penny falder pladask for ham. Bryllupsjobbet giver moderen et nyt job, og turen bliver forlænget med yderligere en uge. Penny kan ikke fatte sit held, da hun får en ekstra uge med Noah, og oven i købet skal holde jul hos ham. Elliots forældre kan ikke acceptere, at Elliot skal blive en uge mere i New York, så de krævet, at han rejser hjem.

Penny og Noah kommer ikke langt omkring, men alligevel får Penny oplevelser for livet. Hvad hun ikke ved er, at Noah gemmer på en hemmelighed, som vil forandre hendes liv.

girl

Jeg er vild med bogen, måden den er skrevet på og dens layout. Kærlighedshistorien er fantastisk, og så elsker jeg at læse om andre bloggere. Jeg har tjekket Zoe Sugg ud på nettet, og hun minder meget om Penny fra bogen. Jeg elsker at kende kendte mennesker uden at kende dem. Giver det mening?

Er du vild med ‘Anna og det franske kys’, vil du elske denne bog.

Zoe Sugg er blogger og youtuber, og blogger under navnet ‘Zoella’. Hun blogger om mode, skønhed og livsstil og følges af millioner verden over. Hun har vundet et hav af priser, og har også sin egen skønhedsserie.

Girl Online af Zoe Sugg ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsplan uge 35