Wall-sits

Bedemandens datter af Sara Blædel

Endelig er Sara Blædel tilbage. Denne gang med 1. bind i en ny krimiserie. Det er en lidt anderledes krimi. Den er ikke decideret uhyggelig, men der forekommer mange mystiske begivenheder og ubehagelige situationer.

Man skal selvfølgelig ikke sammenligne, men Ilka som er hovedpersonen i denne bog, har rigtig mange fælles træk med Louise Rick (jeg elsker Louise Rick). Hun er meget selvstændig, og har en stærk personlighed. Hun ved, hvad hun vil, og har ikke behov for en mand. Når hun har bestemt sig for noget, bliver det sådan. Har folk en anden mening, er det deres problem. Når man er en stærk kvinde med egen holdning, støder man selvfølgelig ind i problemer.

sb1

Ilka får en opringning fra USA om, at hendes far er død. Hun står i hans testamente, og de vil gerne have, at hun kommer til staterne, og hjælper med at få afsluttet sagerne omkring døden. Boet kan ikke afvikles, før alle arvinger har underskrevet.

Faderen vendte Ilka og moderen ryggen for 33 år siden, da han rejste til USA. Han efterlod dem en bedemandsforretning med underskud. De hørte først fra ham 2 år senere, hvor han søgte skilsmisse, og derefter hørte de ikke mere.

Ilka har savnet faderen i alle årene, og håber på at finde nogle svar på turen til Chicago. Arven er hun ligeglad med, men hvorfor rejste han fra Danmark.

Ilka ankommer til Chicago, og bliver hentet af Artie i lufthavnen. Artie er faderens medarbejder, og han kører Ilka tilbage til bedemandsforretningen, hvor hun mere eller mindre bliver sat i arbejde med det samme. Det viser sig at blive en svær opgave, for ingen vil indvie Ilka i, hvad de ved. Der dukker mange overraskelser op undervejs, og mens Ilka står med det ene ben i lufthavnen på vej tilbage til Danmark, sker der hele tiden noget nyt, så det andet ben bliver holdt tilbage i USA.

sb2

Historien er rigtig godt skrevet, og læsningen glider let derudad. Eftersom den er kategoriseret under krimi, mangler jeg personligt noget mere spænding. Tempoet er ganske roligt og personerne og bedemandsforretningen vægtes højt, da det er vigtigt for helheden.

Ilka er helt bestemt en kvinde, som jeg godt kan kommer til at elske, ligesom Louise Rick.

Bedemandens datter af Sara Blædel fra Peoples Press ♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wall-sits