De uegnede

Shit en afslutning. Jeg er lige blevet færdig med denne bog, og sidder bare her, og tænker WHAT!!!! Sådan kan den da ikke slutte 🙁

De uegnede af Hjorth og Rosenfeldt er 5. bog i krimiserien om Sebastian Bergman. Han er krimipsykolog og assisterer rejseholdet i diverse krimisager. Han taler lige ud af posen, er arrogant og provokerende. Derfor er han hadet af sine kollegaer, og frygtet af forbryderne.

Han er tilbage. Mere uimodståelig, mere irriterende, og endnu skarpere end før.

Serien er med i min top 3 over bedste krimiserier, og jeg har glædet mig længe til at læse den. Bunken med ‘Must read’ er stor, men denne var uden tvivl et rigtig godt valg.

bøger1

Denne gang jagter rejseholdet en morder, der tester ofrenes intelligens. Er de uintelligente efter hans mening, dumper han dem. Det vil sige, at han skyder dem i panden med en boltpistol.

Morderens første offer er en realitystjerne, og derefter tager det hurtigt til med flere mord inden for mediebranchen.

Det lykkedes til sidst for Sebastian Bergman, at provokere morderen igennem avisen, og sagen begynder herefter at forme sig, men prisen bliver høj.

Imens går rejseholdets medarbejdere rundt med hver deres hemmelighed. Sebastian går kun op i en ting. Han ønsker på ingen måde at miste endnu en datter. Billy få forløsning for sine hemmelige problemer. Vanja overvejer, hvem hun ønsker at have i sit liv, og om hun kan bryde vanerne. Torkel møder en gammel skolekammerat, som fører til noget meget uventet. Ursula er ensom, og undres over, om kærligheden kan overvinde alt.

bøger

Ligesom de 4 første bøger i serien er denne bog også hæsblæsende og intens fra start til slut. Der sker så tilpas meget, at den eneste tanke jeg har dagen lang er…LÆSETID…

Forfatterne har uden tvivl skrevet opskriften på den perfekte krimi, og jeg håber voldsomt meget, at de allerede er igang med bog nummer 6, for jeg har brug for at vide, hvad der skal ske nu. Især med Billy.

De uegnede af Hjorth & Rosenfeldt ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

Blender shaker

Jeg har købt den lækreste shaker til mit proteinpulver. Den har en kop i bunden, hvor man kan have sit pulver. Koppen kan man skrue af og på. Der medfølger også en pisker, hvilket er ret genialt. Jeg kan nemlig ikke drikke proteinpulver, hvis der er den mindste lille klump i, og det undgår jeg her.

shaker

Jeg tager proteinpulver i stedet for et mellemmåltid aldrig i stedet for et hovedmåltid. Og så drikker jeg det også altid efter træning. Kroppen har brug for protein for at opbygge muskler. Jeg tager ikke proteinpulver på grund af min træning, men fordi jeg er vegetar. Jeg er ikke altid lige god til at få nok protein i løbet af dagen. Proteinpulver er et kosttilskud ligesom en vitaminpille, og gør det lettere for mig, at få dækket mit daglige behov for protein. Det er hele formålet med at indtage det.

shaker1

Skal min træning virke, er det vigtigt, at jeg får proteinen. Musklerne opbygges af den, og får man ikke tilstrækkeligt med protein, så får man ikke noget ud af den tid, man har investerer i træningscentret.

Jeg har købt min blender shaker hos Sund og Stærk i Randers. De giver en helt fantastiske service og ved alt om produkterne. Mega lækker butik.

/Janni

Følg mig på Bloglovin


Følg på Blogloyyyvin

Pret A Manger – London

London er fyldt med restauranter fra kæden Pret A Manger. Jeg vil påstå, at de har en restaurant på hvert gadehjørne eller for hver 500 meter. Jeg besøgte tre forskellige på to dage, og jeg blev hver gang mødt at venlige, søde og hurtige ekspedienter.

pret1

Uanset tidspunkt på dagen, så havde Pret A Manger altid et lækkert udvalg af sund og frisk mad lige fra havregrød og græsk yoghurt med frugt til diverse sandwich, supper, croissanter, wraps og müslibarer. Kølerne med maden var overskuelige og til at komme til.

De har et pænt stort udvalg i vegetariske retter – jeg var i himlen. Som billedet nedenunder viser, har langt de fleste restauranter (hvis ikke alle) et V på vegetariske retter, hvilket gør det så nemt, i stedet for at man skal læse alle skilte eller menukort, og selv finde ud af hvad man kan spise. Denne sandwich blev min favorit.

pret

Restauranterne byder både på takeaway og siddeplader på stedet. Det er handicapvenligt og der er gratis WI-FI.

Jeg kan kun sige en dårlig ting om restauranterne, og det gælder de tre, jeg besøgte. Toiletterne var absolut ikke lige så lækre og friske som maden, men nu er det sådan at hjerterne følger maden, som i dette tilfælde er god nok til at trække 5 styks.

Pret A Manger ♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Vi kommer til at se på kødspisere, som vi ser på rygere nu.

Jeg er vild med denne artikel fra Eurowomen. Jeg ved jo godt, at meget kød ikke er sundt, men tænk at grønt mad kan bruges som medicin til at kurere livsstilssygdomme og kræft.

I Forks over Knives fra 2011 følger vi de to amerikanske forskere T. Colin Campbell og Caldwell Esselstyn, der hver især har fundet ud af, at der stort set ingen livsstilssygdomme eller kræft er i de områder i Kina og på Filippinerne, hvor de kun spiser grønt. De to doktorer er langtfra alene om at påvise, hvordan kødet i kosten kan påvirke vores sundhed. To andre læger, Philips og Snowdon, har fulgt 25.000 amerikanere gennem 20 år. Halvdelen er lakto-ovo-vegetarer, hvilket betyder, at de spiser mælkeprodukter og æg. Den anden gruppe er kødspisere. Forskningsresultaterne viser, at vegetarerne bl.a. har lavere risiko for diabetes og blodpropper. Og i 2009 fulgte et hold forskere fra England og New Zealand 60.000 mennesker, og fandt ud af, at vegetarerne viste færre tilfælde af kræft i blod, blære og mave.

Vi kommer til at se på kødspisere, som vi ser på rygere nu. Fordi kød er så usundt for vores helbred, men det er vi ikke bevidste om endnu. Sådan var det også med rygning for bare 50 år siden, alle røg jo, men siden er vi blevet oplyst om sundhedsrisikoen.

Også Kræftens Bekæmpelse er kommet på banen. De meddeler på Cancer.dk: “Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især køer, svin og lam øger risikoen for tyk- og endetarmskræft.” I oktober sidste år udgav sundhedsorganisationen WHO (World Health Organisation) en rapport, der viste, at forarbejdet kød kan være kræftfremkaldende. Med forarbejdet kød menes kød, som er røget, saltet eller nitritkonserveret som fx bacon, pølser og pålæg. Og der skal altså kun 50 gram om dagen til, dvs. en skive pålæg på rugbrødet, før der er øget risiko for udvikling af kræft.

Går man på Fødevarestyrelsens hjemmeside Altomkost.dk, anbefaler de, “at du højst spiser 500 gram tilberedt kød fra de firbenede dyr, dvs. ko, gris, lam og kalv, om ugen (…) Årsagen til, at vi anbefaler denne grænse, er, at der i flere videnskabelige studier ses en sammenhæng mellem det at spise meget af de røde kødtyper og udvikling af visse typer af kræft. Det er usikkert, hvilken mekanisme der ligger til grund for denne sammenhæng. En rapport fra WHO har for nylig fastslået denne sammenhæng.

vege

25 % af udledningen af drivhusgasser kommer fra fødevareproduktionen og køerne, bøvser og prutter, når de fordøjer. Hver gang vi spiser en bøf på 250 gram, svarer det til at køre 20 km i bil. Det betyder, at en kødspiser bidrager med mere end dobbelt så meget drivhusgas som en vegetar. Det er svært at pudse glorien, når vi i Danmark ligger på en fjerdeplads over mest miljøbelastede folkefærd i verden, og at vi er nummer 1, når det gælder mængden af kød, vi spiser pr. indbygger.

Ja, mere end amerikanerne. For vi spiser i gennemsnit 145,9 kg kød pr. person om året i modsætning til de stor-steak-spisende amerikanere, som rammer andenpladsen ved at spise 124,8 kg kød. Vores store forbrug af kød kræver, at vi bruger enorme mængder frugtbar jord på at dyrke foder til slagtedyr. Det kræver 12 kg foder at producere 1 kg oksekød. For selv en sproglig student som mig er det let at regne ud, at hvis den jord ikke skulle gå til at dyrke foder til dyrene, kunne den bruges til at dyrke salat, kål, rug og hvede, som vi mennesker kunne spise.

Læge Charlotte Bech har en god forklaring på, hvorfor kødet har fået en høj plads på menuen inden for de sidste par år, og det handler ikke kun om et personligt sundhedsaspekt. Fordi de kødhyldende kure, palæokuren og den tidligere hypede Atkins-kur, stammer fra USA, hvor kødindustrien er kæmpestor, og hvor mange amerikanere lever af at slagte og producere steaks, pølser og kyllingevinger til de sultne amerikanere. Og så pga. de forbudte fødevarer hvede, mælk og gluten. Hold dig, for guds skyld, laaangt væk fra tebollen.

Det er kemikalierne og den industrielle proces, der er fjenden i vores kost. Det er blegehvidt og kemikalier i vores sukker. Brødets korn har stråforkorter og kunstgødning. Yoghurten har fået fedtet skilt fra, og der er tilsat kemikalier, for at det skal smage godt, siger Charlotte Bech, som mener, at vi skal tilbage til at spise mad i dens naturlig form uden tilsat kemi og forarbejdning. Det er naturligt for kroppen og gør det let at fordøje og nedbryde maden.

Du kan læse hele artiklen her

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Er du til ansigtsolie?

Jeg har aldrig været til ansigtsolier, og ved faktisk ikke hvorfor. Pludselig løber jeg så tør for min creme, og har denne olie stående. Jeg tænker, at jeg jo lige så godt kan prøve den, hvilket var ret godt.

Isangs håndlaver alle deres produkter. I københavn står Sundra selv, og håndmixer dem. Deres ingredienser er økologiske, fair trade og veganske, og så bruger de kun bæredygtig og genanvendelig emballage. Meget bedre bliver det ikke, bare en simpel tilgang til hår og kropspleje.

 Ansigtsolie

 Ansigtsolien er let, og antioxidant med morgenfrueolie og buritiolie der mindsker inflammation, blødgør og beskytter huden mod skadelige miljøpåvirkninger. En delikat blanding af antioxidantiske olier, herunder E-vitamin-rig arganlie, beroligende morgenfrueolie, og beta-caroten fyldt buritiolie. Sammensat til at lindre og beskytte følsom hud i ansigtet uden at tilstoppe porerne. Absorberes hurtigt og efterlader din hud lækker blød og smidig unden at fedte.

Olien er lavet med Isangs signature Ylang Ylang duft.

Olie er bygget op af mindre molekyler end cremer og kan derfor trænge dybere ned i huden, hvor den nærer og skaber balance.

Den er så lækker, og holder huden blød hele dagen, at jeg overvejer fortsat kun at bruge ansigtsolier. Min hud i ansigtet er tør, og det er olien mega go til at gøre noget ved.

Inden påførelse af olien, er det en god idé at varme hænderne op. Massér derefter olien ind i huden, så den smelter sammen med hudens egne naturlige fedtstoffer. Husk kun at bruge et par dråber, da olier ofte er drøje i brug.

Isangs antioxidante ansigtsolie med morgenfrueolie og buritiolie ♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

    Newer posts