Vi kommer til at se på kødspisere, som vi ser på rygere nu.

Jeg er vild med denne artikel fra Eurowomen. Jeg ved jo godt, at meget kød ikke er sundt, men tænk at grønt mad kan bruges som medicin til at kurere livsstilssygdomme og kræft.

I Forks over Knives fra 2011 følger vi de to amerikanske forskere T. Colin Campbell og Caldwell Esselstyn, der hver især har fundet ud af, at der stort set ingen livsstilssygdomme eller kræft er i de områder i Kina og på Filippinerne, hvor de kun spiser grønt. De to doktorer er langtfra alene om at påvise, hvordan kødet i kosten kan påvirke vores sundhed. To andre læger, Philips og Snowdon, har fulgt 25.000 amerikanere gennem 20 år. Halvdelen er lakto-ovo-vegetarer, hvilket betyder, at de spiser mælkeprodukter og æg. Den anden gruppe er kødspisere. Forskningsresultaterne viser, at vegetarerne bl.a. har lavere risiko for diabetes og blodpropper. Og i 2009 fulgte et hold forskere fra England og New Zealand 60.000 mennesker, og fandt ud af, at vegetarerne viste færre tilfælde af kræft i blod, blære og mave.

Vi kommer til at se på kødspisere, som vi ser på rygere nu. Fordi kød er så usundt for vores helbred, men det er vi ikke bevidste om endnu. Sådan var det også med rygning for bare 50 år siden, alle røg jo, men siden er vi blevet oplyst om sundhedsrisikoen.

Også Kræftens Bekæmpelse er kommet på banen. De meddeler på Cancer.dk: “Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især køer, svin og lam øger risikoen for tyk- og endetarmskræft.” I oktober sidste år udgav sundhedsorganisationen WHO (World Health Organisation) en rapport, der viste, at forarbejdet kød kan være kræftfremkaldende. Med forarbejdet kød menes kød, som er røget, saltet eller nitritkonserveret som fx bacon, pølser og pålæg. Og der skal altså kun 50 gram om dagen til, dvs. en skive pålæg på rugbrødet, før der er øget risiko for udvikling af kræft.

Går man på Fødevarestyrelsens hjemmeside Altomkost.dk, anbefaler de, “at du højst spiser 500 gram tilberedt kød fra de firbenede dyr, dvs. ko, gris, lam og kalv, om ugen (…) Årsagen til, at vi anbefaler denne grænse, er, at der i flere videnskabelige studier ses en sammenhæng mellem det at spise meget af de røde kødtyper og udvikling af visse typer af kræft. Det er usikkert, hvilken mekanisme der ligger til grund for denne sammenhæng. En rapport fra WHO har for nylig fastslået denne sammenhæng.

25 % af udledningen af drivhusgasser kommer fra fødevareproduktionen og køerne, bøvser og prutter, når de fordøjer. Hver gang vi spiser en bøf på 250 gram, svarer det til at køre 20 km i bil. Det betyder, at en kødspiser bidrager med mere end dobbelt så meget drivhusgas som en vegetar. Det er svært at pudse glorien, når vi i Danmark ligger på en fjerdeplads over mest miljøbelastede folkefærd i verden, og at vi er nummer 1, når det gælder mængden af kød, vi spiser pr. indbygger.

Ja, mere end amerikanerne. For vi spiser i gennemsnit 145,9 kg kød pr. person om året i modsætning til de stor-steak-spisende amerikanere, som rammer andenpladsen ved at spise 124,8 kg kød. Vores store forbrug af kød kræver, at vi bruger enorme mængder frugtbar jord på at dyrke foder til slagtedyr. Det kræver 12 kg foder at producere 1 kg oksekød. For selv en sproglig student som mig er det let at regne ud, at hvis den jord ikke skulle gå til at dyrke foder til dyrene, kunne den bruges til at dyrke salat, kål, rug og hvede, som vi mennesker kunne spise.

Læge Charlotte Bech har en god forklaring på, hvorfor kødet har fået en høj plads på menuen inden for de sidste par år, og det handler ikke kun om et personligt sundhedsaspekt. Fordi de kødhyldende kure, palæokuren og den tidligere hypede Atkins-kur, stammer fra USA, hvor kødindustrien er kæmpestor, og hvor mange amerikanere lever af at slagte og producere steaks, pølser og kyllingevinger til de sultne amerikanere. Og så pga. de forbudte fødevarer hvede, mælk og gluten. Hold dig, for guds skyld, laaangt væk fra tebollen.

Det er kemikalierne og den industrielle proces, der er fjenden i vores kost. Det er blegehvidt og kemikalier i vores sukker. Brødets korn har stråforkorter og kunstgødning. Yoghurten har fået fedtet skilt fra, og der er tilsat kemikalier, for at det skal smage godt, siger Charlotte Bech, som mener, at vi skal tilbage til at spise mad i dens naturlig form uden tilsat kemi og forarbejdning. Det er naturligt for kroppen og gør det let at fordøje og nedbryde maden.

Du kan læse hele artiklen her

/Janni

Følg mig på Bloglovin