Grillaften

Som stjernerne står af Cora Carmack

Endnu en kærlighedshistorie fra Lovebooks. Det startede med ‘Anna og det franske kys’. Jeg var så forelsket i bogen, ja hele serien, at jeg ikke kunne komme i gang med en ny, da jeg var færdig. Lovebooks-pigerne kender min smag indenfor kærlighedsgenren, og nu har de så ramt plet igen. Det er vildt, det er fedt, og det er kærlighed af høj klasse.

Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år, og har stadig sin mødom. Veninden finder ud af det, og gør alt, hvad hun kan for, at lave om på den sag. Derfor beslutter de at tage i byen for at få projektet overstået. Det lykkedes også Bliss at finde en interessant og ret lækker mand, og hun er total klar. Alligevel får hun kolde fødder i sidste øjeblik, og efterlader manden nøgen i sengen, og spurter ud af lejligheden.

Da Bliss næste dag sidder på collage, og den nye dramalærer træder ind i lokalet, opdager hun, at det er manden hun efterlod i sin seng for mindre en 8 timer siden.

Stjerner2

Vi følger Bliss og hendes forestillinger om at skulle have sex, og det forbudte og pirrende forhold til Garrick. Om hvordan hun stille og roligt prøver at give slip, føle og leve i nuet, i stedet for at kontrollerer og analyserer alt. Vennerne fra collegelivet og bedstevennen Cade. Historien er underholdende, humoristisk, romantisk og sexet.

Den forbudte kærlighed driver plottet, og man ønsker ikke at stoppe læsningen. Historien er skøn allerede fra start, og formår at holde en tryllebundet til slut. Gnisterne slår vildt mellem Bliss og Garrick, og jeg elsker at følge med i, hvordan de bliver mere og mere tiltrukket af hinanden.

Som stjernerne står af Cora Carmack ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grillaften