Planken

Det går ikke så godt med et af mine mål for januar. Jeg skal lære at tage armbøjninger, og målet er 2 stk. Hvor svært kan det være? Ja det er så ret svært. Jeg er helt umulig. Jeg kan godt tage armbøjninger, når jeg gør det på knæene, men ikke på den rigtige måde.

Jeg har forhørt mig i fitnesscentret, hvordan jeg skal øve mig, og er blevet anbefalet planken. Det er en stabiliseringsøvelse, der får fat i rigtig mange muskler, bl.a. de indre tværgående mavemuskler, de dybe rygmuskler, musklerne omkring hoften og skulderstabilitet. Det kræver mavemuskler, balance og teknik at lave armbøjninger.

Planken

Man kan lave mange forskellige udgaver af planken. Er man nybegynder som jeg, eller føler man sig endnu ikke stærk i sin grundform, er det godt at begynde i en helt standart planke.

Læg dig på maven. Underarme og håndflader på gulvet pegende ligefrem, 90 grader bøjede albuer og skuldre over albuer. Kom op på tæer. Så løfter du kroppen op, holder nakke og hoved i forlængelse af kroppen, og kigger ned. Det er vigtigt, at din krop er spændt, og lige. Ikke noget med at strutte med numsen eller hænge med maven. Nakken skal gå i en lige linie fra ryggen, og du skal hele tiden spænde op i maven, samtidig med du holder balancen på tær og albuer.

I dag var min første dag med planken, og jeg holdt den i 25 sekunder. Det var helt utroligt hårdt, men jeg kunne da mærke mine mavemuskler.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

pHformula

Jeg døjer lidt med uren hud, og har for nyligt læst, at det er videnskabeligt bevist, at frugtsyrer virker mod dette. Så da jeg spurgte min beauty puscher, om hun havde nogle renseprodukter med frugtsyrer i, anbefalede hun denne rens fra pHformula EXFO Cleanse. Mild og arbejdsom som indeholder gode fugtmagneter, samtidig med at den er let eksfolierende uden korn. Denne rens har 4 produkter i 1. Den renser huden og bruges også som peeling. Man skal ikke bruge skintonic, og så kan den bruges som maske. Rens huden først. Påfør så rensen igen og lade den sidde. Det er mega genialt, at man ikke skal have 4 produkter stående på toilethylden, men kun 1.

ph formula

Husk at det er om aftenen, der skal gøres hovedrent for at få makeuppen af. Det er et MUST. Hvis du har en normal hudtype, kan du nøjes med at rense om aftenen. Der er kun én reel grund til at rense hud to gange dagligt, og det er, når akne/urenheder spiller ind. 

Med udgangspunkt i hudforbedring, hudfornyelse og glansfuld hud, så er det nødvendigt, hver dag ifølge hudlægen, at fjerne en lillebitte del af hornlaget. Altså de løse celler der sidder allerøverst. De skal fjernes på kontrolleret vis. Ikke for skrapt, men heller ikke for ligegyldigt. Og vigtigst af alt, altså ikke en gang om måneden eller to gange om ugen, men dagligt. Derfor er det perfekt at denne rens eksfolierer samtidig.

Mange af de løse celler giver en mat og diffus overflade, som gør huden trist og uoplagt. I det øjeblik de let børstes/vaskes af, sendes der besked længere ned i huden om, at den godt kan sætte gang i fornyelsen.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

Grey

Jeg er helt vild med historien om Christian & Anastasia. Jeg elsker deres tiltrækning og kærlighed til hinanden, men kunne godt undvære et par 100 sider af den erotiske del. Det er fint nok, at der er noget erotik, men for mit vedkommende fylder det for meget.

Grey havde jeg glædet mig meget til. Mine forventninger til bogen var, at Christian Grey fortalte hans historie fra alle 3 bøger i en bog, og at den erotiske del fyldte mindre. Mænd har altid en kortere version af historien end kvinder. Men der tog jeg fejl…..

IMG_0380

Christian fortæller nøjagtig samme historie, i samme tempo og måske endda med lidt mere erotik, og vi når kun igennem første bog. Det er noget tid siden, at jeg læste ‘Fanget’, og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro, at jeg lige havde læst den samme bog igen. Det nye er, at man oplever Christian med en ret hård tone, når det gælder erotik og dominans. Han vil gerne kontrollere og bestemme over Anastasia hele tiden. Han tænker på hende konstant, og drømmer om sin frygtelige opvækst, når hun ikke er der.

Forventede du, ligesom jeg, at få en ny drejning af Grey, i forhold til Fanget/trilogien, er det ikke nødvendigt at læse bogen. Du skal læse bogen for Christians skyld.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

Har du styr på dine vitaminer og mineraler?

Det har jeg absolut ikke. Jeg har i en periode ikke taget vitaminer og mineraler, da jeg har været ret dårlig til at huske at tage dem, men nu er jeg klar til at prøve igen. Jeg har undersøgt markedet lidt, og har valgt Omnimin fra Biosym. Jeg kender mærket fra tidligere, og i 2013 blev Omnimin kåret til Best New Health & Nutrition Product. Biosym sørger for, at deres produkter altid er optimeret i overensstemmelse med resultaterne fra den seneste forskning på området og anbefalingerne fra verdens førende kosteksperter.

Vitamin

Sundhedsministeriet har lavet en tabel, der viser anbefalede daglig tilførsel af vitaminer og mineraler, samt hvor de enkelte vitaminer og mineraler findes. Ud fra denne tabel, har jeg sammenlignet etiketten på mine vitaminpiller. Jeg kan se, at jeg stadig mangler K-vitamin, Calcium, Fosfor, Magnesium og Jern, så det skal jeg selvfølgelig have købt.

Jeg har yderliger købt D-vitamin, fordi jeg generelt får alt for lidt sol, og arbejder indendøre hele dagen. D-vitaminmangel kan give symptomer som træthed, dårligt humør og mangel på energi.

Har du lyst, kan du også sammenligne dine vitaminer og mineraler af her.

Vitaminer

Hovedkilder i dansk kost ADT* for børn fra 1 – 10 år ADT* for voksne og børn fra 11 år og derover
A-vitamin Smør, margarine, kød, lever og grøntsager 400 mikrogram 800 mikrogram
B1-vitamin (Tiamin) Kornprodukter og svinekød 0,7 mg 1,1 mg
B2-vitamin (Riboflavin) Mælk, ost, kød, fisk og kornprodukter 0,8 mg 1,4 mg
B6-vitamin (pyridoxin) Kød, fisk, grøntsager og kornprodukter 0,8 mg 1,4 mg
B12-vitamin (cyanocobalamin) Lever, kød, fisk, mælk og ost 1 mikrogram 2,5 mikrogram
Folinsyre fuldkornsprodukter, æg og lever 75 mikrogram 200 mikrogram
Niacin Kød, fisk, mælk og ost 9 mg 16 mg
Pantothensyre Lever, kød, fisk og mælk 2 mg 6 mg
Biotin Lever, æg, gær og kornprodukter 8 mikrogram 50 mikrogram
C-vitamin Fuldkornsprodukter, bælgfrugter, mælk, æg, grøntsager og frugt 40 mg 80 mg
D-vitamin Fisk, kød og æg 10 mikrogram 5 mikrogram
E-vitamin Planteolier, plantemargarine, nødder, fisk og æg 5 mg 12 mg
K-vitamin Bladgrøntsager 30 mikrogram 75 mikrogram

Mineraler

Hovedkilder i dansk kost ADT* for børn fra 1 – 10 år ADT* for voksne og børn fra 11 år og derover
Calcium Mejeriprodukter, grønne grove grøntsager og små fede fisk 600 mg 800 mg
Fosfor Mælk, kød, fjerkræ og fisk 470 mg 700 mg
Magnesium Grøntsager, fuldkornsprodukter, kød og indmad 85 mg 375 mg
Jern Kød og kornprodukter 8 mg 14 mg
Zink Kød, ost, mælk og fuldkornsprodukter 5 mg 10 mg
Kobber Skalddyr, nødder, rosiner og lever 0,34 mg 1 mg
Jod Mælk, fisk og æg 70 mikrogram 150 mikrogram
Mangan Fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og nødder 1,2 mg 2 mg
Chrom Kød, ost, skaldyr, nødder og gær 11 mikrogram 40 mikrogram
Selen Kød, fisk, mælk, ost og æg 20 mikrogram 55 mikrogram
Molybdæn Mælk, skaldyr, nødder og kornprodukter 17 mikrogram 50 mikrogram

*ADT – anbefalede daglige tilførsel.

Kilde for ADT: Sundhedsministeriets bekendtgørelse 1440 af 15/12/2009 om kosttilskud.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

Kaninen der så gerne ville sove

Jeg har været meget skeptisk over for denne bog. Alle siger eller skriver, at den virker. Det lyder jo ret vildt, synes jeg. Så nu har jeg også prøvet den.

Forsøgsperson: Matti 2 år og 11 måneder. Det plejer at tage ca. 1 time at få Matti til at sove.

kanin

Lørdag: Går i seng 20.09. Sover 20.43. Altså 34 minutter. Jeg kan se, at Matti bliver afslappet, og sover 5 minutter efter vi har læst færdigt og slukket lyset. Fedt.

Søndag: Går i seng 19.47. Sover 20.38. Altså 51 minutter. Matti virker ikke træt, og sover som han plejer. Ikke fedt.

Tirsdag: Går i seng 20.03. Sover 20.59. Altså 56 minutter. Matti er ikke træt, og bliver ikke træt. I dag gentager han, når jeg læser langsomt, og siger ned, ned ,ned.

Onsdag: Går i seng kl.20.11. Sover kl. 20.25. Altså 14 minutter. Matti sov en kort middagslur, og var rigtig træt, da han kom i seng. Jeg læste til side 14. Så var det fordi, Matti var træt i forvejen, eller var det bogen?

Søndag: Går i seng 19.50. Sover 20.51. Altså 1 time og 1 minut. Matti er ikke træt. Når jeg læser i bogen, og siger at “Du skal sove nu Matti”. Kigger han på mig, og siger “nej”.

Nu har jeg prøvet bogen af 5 aftener. Jeg kan absolut ikke mærke forskel på Matti, og han falder ikke i søvn før tid. Er lige så aktiv, som han plejer.

Matti

Heldigvis falder han i søvn på et tidspunkt, og det er vel det, der er vigtigt. Så enten virker bogen ikke på os, eller også læser jeg den forkert. Hvis nogle er lykkedes med denne bog, så giv gerne gode råd. Sov godt.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin