I et hav af lyseblå skjorter

Gæst – Frisør Camilla Damgaard

Så længe jeg kan huske, har jeg været draget af Camillas talent som frisør, makeup artist og stylist. Den lækre lethed i det enkle som kun hun mestrer. Evnen til at gøre lidt til alt og forvandle alt til noget helt fabelagtigt. Jeg er glad for, at hun i dag deler gode råd på min blog. Det er både brugbart og klogt.

Camilla

Hvor tit vasker du dit hår og hvorfor? 

Jeg vasker mit hår 2 -3 gange om ugen. Altid 2 gange med shampoo så håret bliver lækkert rent, derfor kan det også holde sig pænt længere. Det styles dog hverdag med stylingjern, oftes med bløde krøller eller glattes. Jeg bruger tørshampoo, både når det er nyvasket, og når det klasker lidt sammen mellem hårvaskene.

Hvad vasker du dit hår i og hvorfor? 

Som frisør har jeg valgt at have Waterclauds serien. Den bruger naturens egne egenskaber til at pleje, nære og style lækkert hår, med produkterne som har forskellige egenskaber. Desuden er serien godkendt til grøn salon.

Jeg bruger REPAIRserien som giver optimal fugt til langt, kemisk behandlet og tørt hår. Multebær og macadamia olie genopretter den naturlige glans i håret.

Hvad gør du for dit hår, når det skal plejes lidt ekstra? 

Jeg får Nioplexbehandling i håret hver 2 måned og plejer det med Nioplex no 3 derhjemme ved hver 3 hårvask. Det er en fantastisk behandling, som trænger helt ind i cortex af hårstrået, reparerer og plejer håret. Produktet kom på markedet i sommers, og har taget hele verden og frisørbranchen med storm.

Desuden bruger jeg altid Repair shampoo. Repair Hairbutter bruger jeg som den kur, som plejer mest, og giver ren fugt i form af argan olie. Alt fra Waterclauds serien.

Når man som jeg har naturligt langt hår til taljen, der både er farvet og lysnet samt påsat weft on hair extensions for mere fylde, kræver det, at man bruger nogle gode produkter.

Skal håret plejes ekstra, når det er vinter?

Da jeg bruger så gode produkter året rundt, gør jeg ikke noget anderledes om vinteren. Men jeg oplever mange kunder, som døjer med statisk elektricitet, og det modvirker waterclauds, da hårets fugtbalance genoprettes.

Hvad kan man gøre? Brug året rundt gode produkter som passer til dit hårs tilstand i form af shampoo, conditioner, kur og argan oile. Gode frisørprodukter behøver ikke være dyrere i længden. Så und dig og dit hår at prøve en serie som skaber et sundere og mere velplejet hår.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I et hav af lyseblå skjorter