Ny sofa

Vi har lige holdt sommerferie, og haft tid til at rydde godt ud. Vi har været trætte af vores sofa længe, så vi bestemmer os for også at sætte den til salg. Vi regner faktisk ikke med, at nogle er interesserede. Efter 2 dage har vi 6 købere. 3 dage senere er sofaen hentet og vi sidder på havehynder på gulvet i stuen.

Vi får ret travlt med at kigge på ny sofa, og søger på nettet. Enten kan vi ikke lide sofaerne, eller også er de voldsomt dyre. Vi har lige haft en lædersofa, og nu vil vi gerne have en i stof, og gerne uld.

Jeg abonnerer på Boligmagasinet, og kommer i tanke om, en sofa jeg så i sidste nummer. Den var fra Sofakompagniet. Vi tjekker hjemmesiden, og sofaen er stadig vild lækker. De har showroom i Korsør. Det er jo lidt langt væk, og vil koste os 1000 kr. mere i bro og diesel, hvis vi skal se og prøve den. Vi satser og bestiller, selvom vi ikke har prøvet sofaen. Vi bestiller mandag middag. Onsdag ringer den sødeste kvinde og spørger, om det er ok, at de leverer sofaen søndag mellem 10.30 og 12.30. Vi aftaler detaljerne, og 5 min. efter vi har afsluttet samtalen, modtager jeg en sms som opfølgning.

Præcis søndag kl 10.30 parkerer lastbilen udenfor vinduet. Her bliver vi mødt at den sødeste unge mand. Han joker med os, har tid til at vores børn lige må kører på rampen med deres løbehjul og motorcykel, og bagefter må de trykke på knappen så liften går op igen.

  Sofa2

Sofaen blev leveret i disse kæmpe papkasser.

Endelig er den samlet og står her. Modellen hedder Eddie, og vi synes, den er flottere i virkeligheden, kæmpe stor og fantastisk at sidde i.

sofa1

Så tak, Sofakompagniet, for den lækre sofa og den fantastiske service.

/Janni

Weekendcocktails

Da jeg var 17 år, boede jeg i Hellerup et år, og var ung pige i huset. Min folkeskoleveninde som også var ung pige, besøgte jeg tit om fredagen hos hendes familie. Forældrene der, fik altid en drink, når de kom hjem fra arbejde om fredagen, inden de gik igang med aftensmaden og kun en. Go afslutning på ugen og ren afslapning. Jeg har tænkt på det mange gange siden, fordi jeg syntes, at det var ret cool.

For nogle måneder siden udkom Bartenderens Grundbog for Forlaget Turbine.

Driks1

Forfatterne Hasse & Tue driver en Cocktailbar i Aarhus, og har mange års erfaring indenfor faget. De er meget kvalitetsbevidste, men de er ikke elitære. Bogen er skrevet som en inspirationskilde, og ikke en facitliste.

Her tænkte jeg så, at nu skulle det være. Cocktails hver fredag eller lørdag inden aftensmaden. Nyd livet agtigt.

drink2

Vores første cocktail er Pina Colada. Jeg elsker denne søde cocktail. Dejlig romfyldig, let frisk og behageligt sød.

Opskriften (rystes i shaker med masser af isterninger)

3 cl rom lys (fx. Havana Club 3-års)

3 dl rom mørk (fx Abuelo 7 års)

2 cl kokossirup

1 cl friskpresset citronsaft

5 cl ananasjuice

1 ske vaniljeis

drink3

Så er vi klar til disse meget lækre og cremede Pina Coladas. SKÅL og go weekend.

/Janni

Du vil nyde udsigten, og duften af havet

Dejlig udflugt til Aarhus i dag. Først var vi forbi mit arbejde, så Jens og børnene kunne hilse på mine nye kollegaer og se butikken. Så spiste vi aftensmad på Jensens Bøfhus, og bagefter besøgte vi DOKK1. Fantastisk sted som min søde kollega har anbefalet. Hun mente dog, at det var bedre en Djurs Sommerland. Der er jeg nok ikke helt enig, men alligevel tæt på. Hvordan hovedbiblioteket i Aarhus er i forhold til at finde rundt i bøgerne, har jeg ikke tjekket, men som udflugtssted for børn giver jeg helt klart topkarakter. Biblioteket ligger på havnen med en skøn udsigt ud over vandet.

Dokk3

Går man rundt omkring biblioteket, er der 4 legepladser for både store og små børn.

Dokk1

Hvis du kigger godt efter på billedet ovenover, kan du se, at Matti står indeni aben, og Luca sidder ovenpå.

Dokk4

Indenfor har de en afdeling, der hedder familie og børn. Den ligger selvfølgelig der, hvor der er den bedste udsigt. Der er mange små områder til børn. Vi så klæde-ud-tøj, borde med magnetklodser, kæmpe legoklodser, stort kravletårn for 0 til 3 årige, legehus, biler, huler osv.

Dokk2

Lækker lille detalje dette bord har.

Vi skal helt klart besøge biblioteket igen, og så skal vi være der en hel dag. Det var så fantastisk og der var så mange spændende ting. Dine børn vil uden tvivl elske det, og du vil nyde udsigten og duften af havet, og så er det jo gratis.

/Janni

Den er lækker, og glider meget let på

Jeg skal til at vokse mine ben, og min datter siger, mor det der har jeg set i fjernsynet. Tænk at reklamer har så stor en indvirkning på en person, som produktet ikke engang henvender sig til.  Det er da for vildt.

ben4

Jeg har fået vokset mine ben de sidste ca. 10 år af en kosmetolog. Det gør mega ondt, men er det hele værd. Der går ca. 3 uger, før hårene er ude igen. De klør og stikker ikke, når de vokser ud, hårene er bløde, og så hader jeg bare at barbere mine ben selv. Nu har jeg ladet hårene vokse i 1 1/2 uge, og er klar til at prøve hjemmekittet fra VEET. Tænk på de penge jeg kan spare på at gøre det selv:)

ben3

Ja det ser ikke vildt lækkert ud, men det kommer det til.

ben2

Voksen skal varme i ca. 20 minutter inden start. Den er lækker, og glider meget let på. Det er lidt besværligt selv at river stripsene af, og det gør pisse ondt. Stripsen skal hives hurtigt af, ellers følger alle hår ikke med, men jo længere jeg kommer frem, jo nemmere bliver det. Det kan også godt klistre lidt, når jeg kommer til at røre ved voksen. Så voks benene på et underlag. Jeg brugte et håndklæde.

ben1

Det tager ca 1/2 time, og hvis der lige sidder et par hår tilbage, skal de bare tages med en pincet. Huden var hævet og rød, da jeg var færdig. Sådan har det altid været, men det forsvinder igen, og så er benene lækre, glatte og bløde.

Kittet er let at komme igang med, og meget brugervenligt. Det kan godt være lidt besværligt selv at vokse sine ben, men når du har gjort det et par gange, er jeg sikker på, at det kører for dig. Tjek kittet ud her http://veet.dk/veet-easywax-electrical-roll-on.php

Sponsoreret indlæg

/Janni

Fuck, en lækker røv

Denne bog er skrevet af Susanne Staun. Jeg kender hende som krimiforfatter, men har ikke læst noget af hende før. Susanne Staun synes, at der er for mange dårlige sprogbrugere i Danmark. Hun har en sprogblog, men synes ikke at den hjælper. Så nu har hun taget strengere metoder i brug og lavet denne bog. Fuck, en lækker røv! Den opsummerer alt det basale grammatik, som man burde have lært i folkeskolen. Den er til alle, der hver dag dummer sig, når de skriver.

røv 1

Interessant bog, på den gode måde. Jeg har fået opsummeret en del og lært en del. Om jeg husker det hele, det kan jeg ikke garantere, men jeg vil gøre mit bedste.

Hun forslår, at man øver sig i at sætte x og o, inden man sætter et komma. Det har jeg gjort siden folkeskolen, og gør det stadig. Håber så også, at det er rigtigt. Til gengæld falder jeg i, når jeg skal skrive YNDLINGS. Her får jeg nemlig sneget et G ind, så der står YNGLINGS. Håber det er slut nu. Om et ord ender på e eller r kan også være svært at høre. Der har jeg lært at udskifte ordet med løbe. Så kan jeg høre, om det er det ene eller andet. Jeg skal også lære det med `s altså Janni´s. Det hedder Jannis, og så er den feset ind. Altså ingen `.

røv2

Jeg kunne fortsætte med, hvad jeg mener, jeg kan og ikke kan. Du vil helt sikkert begynde at kede dig. Så læs nu bare bogen. Du lærer meget mere, end du aner, og det kan jo kun gavne dit omdømme.

/Janni